tirsdag den 16. maj 2017

Jeg forstår ikke forskellen på personlig og privat?




Det er meget muligt, at jeg bare kan google, men det er sjovere at spørge jer :) Spørgsmålet er, som overskriften kraftigt antyder, hvad forskellen er på, at noget er personligt og at noget er privat?

Jeg ved ikke, om jeg er stødt på det andre steder i livet, men herinde i bloggerlandet er det en almen sandhed. En regel alle kender og som der ofte bliver refereret til: man deler personligt (hvis man har lyst) men aldrig privat.

Her er det så, at jeg må sige, at jeg aldrig helt har forstået det. Hvis privat er det, der ikke kommer andre ved, er det vel det samme som, at noget er for personligt til at dele? Hvorfor er det ikke bare forskellige grader af, hvor personlig man har lyst til at være? Hvorfor er privat en helt anden kategori? Handler det mest om emner? eller om måden man skriver om dem på? Det er meget svært, kan I nok høre :o)

Det sker, at jeg støder på skriverier, der efterlader mig med en følelse af, at skribenten har overskredet en usynlig grænse. At det er - ja for privat, men det er alligevel en vag beskrivelse. Selv har jeg ting, jeg af den ene eller anden grund, ikke fortæller nu, men sagtens kan forestille mig at dele på et senere tidspunkt. Men det siger jo ikke noget om, hvorvidt disse emner er personlige eller private, men er blot et udtryk for, hvor jeg pt. er henne i forhold til dem.

Jeg synes ikke, det er svært at finde den tone, jeg har lyst til at skrive i herinde. Det giver egentlig meget sig selv, så det skal ikke forstås som udtryk for en personlig krise. Jeg undrer mig bare over, at jeg tilsyneladende ikke forstår det indlysende. So enlighten me, please :-)  


 

fredag den 28. april 2017

We were together




We were together.
I forgot the rest.

   -Walt Whitman


Smukt - og kort - om kærlighed! Jeg blev mindet om for nylig, at det ikke er en selvfølge at opleve stor kærlighed i løbet af sin livstid. Jeg lever midt i det. Sikke et privilegie <3



tirsdag den 11. april 2017

Eftervirkninger

 




De sidste par måneder har været lidt en rodet og forvirrende tid. Lidt antiklimaks på antiklimaks. Antiklimaks i første omgang, at da huset ENDELIG kom, blev der et langt - og ikke mindst uventet -krævende efterspil på grund af sjusk og snyd. Da røgen så endelig lagde sig efter det, blev det tydeligt (hvilket ikke er overraskende, men alligevel irriterende) - at der ikke er noget som helst nyt, jeg "bare" kan gøre. Heller ikke begynde at bruge et splinternyt og virkelig dejligt anneks. Jeg (min hjerne) har brug for tilvænning. Langsomt over tid.

Vi har i en periode haft en aflastningslejlighed og fordi jeg vidste, at vi ville få brug for en gradvis overgang fra at have den til kun at bruge annekset, havde vi planlagt en periode til at sikre det. På grund af de mange forsinkelser med levering, blev der imidlertid ikke nogen overgangsperiode. Hvilket for mig personligt betød, at annekset blev en yderligere belastning istedet for en aflastning. Det kommer til at ændre sig over tid og det er så småt begyndt at blive bedre, men jeg må sige, at det har været sådan en tid, hvor jeg har tænkt at SUK! nogle gange var det altså dejligt at have et nemt liv - bare noget af tiden!

Det tager tid at indføre nye rutiner og finde ud af, hvad der fungerer godt og knap så godt. Sådan er det jo og det er vel heller ikke usædvanligt, at når man har sat sin lid til noget igennem lang tid, bliver man lidt træt, når det ikke umiddelbart løser alle ens problemer (selvom man godt ved det). Jeg har i hvert fald været træt og ikke rigtig hverken orket eller gidet de nye store udfordringer. Tingene begynder at stabilisere sig en anelse nu og det er rigtig dejligt.

Jeg holder mest af at skrive blogindlæg, når det falder mig naturligt at twiste det med noget positivt på en eller anden måde. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Jeg er ikke så god til at skrive den her type indlæg, som mest er informative, nok fordi jeg ikke rigtig føler, at de tjener et formål. Men nu er det lidt tid siden, at jeg har været her sidst, så idag vil jeg blot tjekke ind og lade det stå som det er: en lille status-rapport på livet!

KH Lisbet


onsdag den 15. marts 2017

Lige nu kan alting ske!








Denne tid på året er næsten det tætteste man som voksen kommer på uendelig:) Lige nu kan alting ske. Det hele ligger foran os. "Det hele" forstået som et halvt år, der måske bliver fantastisk. Forår, sommer, sensommer, indian summer? Måske kommer solen faktisk til at skinne uafbrudt de næste seks måneder. Måske bliver der endeløse utallige lyse varme aftner? Måske bliver det sådan et år, hvor man i slutningen af september glæder sig til at kunne trække i jeans og en striktrøje (det 'er sket!)

Måske. Endnu ved vi det ikke, men en ting er sikkert: skønhed er på vej! En overflod af blomster de næste mange, mange måneder. Grønt, grønt, grønt. Lys himmel. Blåt hav :)  

Glædelig midt marts :)









fredag den 3. marts 2017

Om at gøre det man har behov for








Jeg har lyst til at skrive lidt om at gøre det, der er nødvendigt. Træffe de beslutninger man har brug for at træffe. Møde de behov man har (hvis man kan) helt uafhængigt af, om det er et behov andre også har. Uafhængigt af om det giver mening i andres øjne eller nærmere virker som fuldstændigt overkill.

Da vi i efteråret indhentede tilbud ved forskellige anneks-firmaer, var der en sælger, der skrev en intern kommentar i en mail, som han ved en fejl medsendte til os. Der stod: "det var vist lettere for dem at blive skilt J". Det var selvfølgelig en latterlig og sårende kommentar, men det siger også noget om, at de bevæggrunde, der lå bag vores anneksprojekt ikke var nogle, han mødte ofte.

Processen fra sidste sommer til sidste håndværker ( i denne omgang) gik hjem i går (!) har været alt for lang og alt for hård - for mig. Men det har dog også været mega tilfredsstillende at kunne HANDLE. At kunne gøre noget.

Hvis der er en følelse, jeg er kommet til at hade gennem livet er det afmagt! Følelsen af, at det her går ikke. Det fungerer ikke. Jeg kan ikke. Jeg bliver syg af det her, men der er intet, jeg kan gøre ved det. Den situation har jeg stået i så uendeligt mange gange, at jeg kan genkalde mig følelsen på et splitsekund. Afmagt. Der er ikke meget, der er værre at ligge vågen om natten på grund af. Ikke meget det er værre at føle sig lammet på grund af.

Der er masser af situationer i livet, hvor der ikke er noget at gøre. Der er meget, der er uden for vores kontrol. Desværre! men nogle gange kan man måske gøre noget. Noget der bare ikke er faldet en ind før. En ide man endnu ikke har fået.

Problemet med gode ideer er jo, at man ikke har nogen som helst glæde af dem, før man har fået dem! Derfor har jeg tænkt mig at skrive nogle meget konkrete ting her. Jeg ved, at nogle af jer, der læser med, selv er syge på forskellig vis, så nogen kan måske bruge det direkte. Ellers kan det måske starte en associationsrække et helt andet sted hen :)

Tre ting jeg ikke havde tænkt på for et år siden:

1. Jeg har fået nogle rigtig lækre høretelefoner, som udover at svøbe mine ører i det lækreste bløde, bløde læder er støjreducerende. De er gode at hive frem ved koncentreret støj i kortere perioder. Der er en modlyd i dem, som for mig lyder rigtig meget som stille regn. Mine hedder "Quiet comfort 35" fra Bose. Ingen spons. Bare for at være konkret.

2.  Nogen foreslog sidste år lydisolering af et værelse. Det har vi aldrig tænkt på før, men det er en rigtig god ide, for hele vores hus er meget lydt. Var vi ikke gået efter annekset,  havde vi helt sikkert satset på det. Et skønnet tilbud på vores ret lille soveværelse var 10.000-15.000 kr.

3. Annekset. Gid vi havde tænkt på det noget før. I den sammenhæng skræddersyede løsninger:
a) Annekset er forholdsvist aflangt (8 m)  fordi jeg har brug for at kunne gå rundt. Kan jeg ikke bevæge mig, kan jeg ikke holde mine smerter nede.

b) Jeg er overfølsom overfor lys og har derfor brug for at kunne skifte mellem lys og mørke. Derfor bliver "hvile-hjørnet" afskærmet af et forhæng på tværs af rummet (i noget smukt velourstof :)) der kan trækkes til og fra.

c) Når jeg har brug for at restituere, betyder det rigtig meget, at det er sammenhængende tid uden afbrydelser. Ikke mange små pauser afbrudt af interaktion. Derfor er det rigtig godt, at der er badeværelse og tekøkken - med lydsvagt køleskab naturligvis ;) så jeg kan tusse rundt i fred uden at skulle forholde mig til, hvad der nu måtte foregå i resten af huset.

Kronisk sygdom og god økonomi følges som bekendt ikke ad. Derfor var vi fra starten indstillet på, at hvis vi skulle hæve hele Jans pension for at financere projektet, så måtte det være sådan. Ikke fordi vi er hverken dumme eller uansvarlige med penge, men fordi vi vidste, at vi var nødt til at gøre noget. Lige nu, mens vores børn bor hjemme. Det blev ikke nødvendigt heldigvis, men der var også noget tilfredsstillende i at beslutte: vi gør det her, uanset hvad, fordi vi ved, at det er den rigtige beslutning for vores familie.    

Vores tiltag her kommer ikke til at gøre mig rask. Det kommer ikke til grundlæggende at forandre noget, men det kommer til at give os et bedre udgangspunkt for livet. Vores liv med de udfordringer vi har og det kommer til at mindske mængden af afmagt og det er en virkelig, virkelig god ting!


PS I får lige lidt flere billeder, bare fordi jeg elsker kombinationen af sollys, sidste års forfald og nyt liv på vej <3 







God weekend :-)


mandag den 20. februar 2017

SE vores fine hus!!!





Forrige torsdag morgen kom dette hvide hus dalende ned fra himlen i snevejr. 28,8 m2 indrettet lige som vi ville have det: en lille sove/hvileafdeling i den ene ende, opholdsrum med stort vinduesparti ud mod min elskede have, tekøkken og badeværelse med bruser.

Det er ret rørende faktisk, for det er ikke et "det kunne da være meget hyggeligt med en tilbygning" projekt. Det er et "vi er nødt til at gøre noget for at få et bedre liv" projekt.

29. august sidste år tænkte jeg første gang tanken, at et lille anneks i haven måske var det, vi havde brug for? Et lille sted jeg kunne trække mig tilbage til. Et lille sted, der kunne give mig den ro, jeg behøver og resten af familien mulighed for at bruge resten af huset mere frit. I forhold til gæster og bare i det hele taget. Tanken gav mening, så snart den var tænkt og jeg fortalte det til Jan, som straks var med på ideen!

Samme dag gik vi i gang med at gøre det til virkelighed. Jeg tror, jeg forestillede mig, at vi kunne købe et anneks på 14 dage og få det leveret ikke så længe efter. Meget, meget længere kom der til at gå og det har været frygtelig hårdt desværre for min næsten nedsmeltede hjerne. Afgørende overvejelser, massevis af beslutninger og korte deadlines for disse er hårdt for en hjerne, der kortslutter meget let. Desuden havde jeg kraftigt undervurderet mængden af håndværkerarbejde på matriklen, når nu selve huset blev leveret færdigt.

Undervejs blev vi også mere ambitiøse og det, der startede som et lille anneks på punkt fundament, (fliser) udviklede sig til en noget større tilbygning med fuldt fundament, gulvvarme og et på alle måder lige så meget rigtigt hus som resten af vores hjem. Det er nu bygget sammen med vores hus og tanken er, at der skal en (100 % lydtæt) specialdør i ind til vores stue. Med lukket dør kan det fungere som en lille lukket enhed helt for sig selv. Når døren står åben, er det bare en naturlig forlængelse af vores hjem.

En blød lænestol med udsigt og adgang til kaffemaskine bag en 100 % lydtæt dør. Mon ikke der er en enkelt rask forælder eller to, der kan se mulighederne i det? ;)  

Vi arbejdede hårdt for at få det inden jul og 16. december var lovet leveringsdag. I stedet endte det så med 9 februar. Gentagne aftaler om levering blev aflyst i sidste øjeblik eller slet ikke aflyst!!!? De sidste 4 uger har været benhårde på den konto. Hvilket selvfølgelig var det, jeg hentydede til i mit forrige indlæg.

"Lige som vi ville have det" skrev jeg. Det er så ikke helt rigtigt, for efter få sekunder bragte inspektion af det nye hus forvirring: hvorfor var køkkenet helt forkert? og slet ikke det jeg omhyggeligt havde valgt? hvorfor gjaldt det samme for badeværelses-elementerne? hvorfor var gulvet på badeværelset helt forkert og i en helt forkert farve? og HVORFOR var anneksbyggeren (tilsyneladende) endnu mere overrasket end os over, at det ikke var det vi havde bestilt!?

Svaret er, at han har snydt os. Køkken, bad og gulv er fra helt andre (og billigere) mærker end aftalt og helt åbenlyst forkerte. Også mere håndværksmæssige ting, såsom for lidt isolering, er ikke i orden. Virkelig mærkelig oplevelse. Hele affæren med svindlertypen har fyldt rigtig meget de sidste 10-11 dage, men nu føler vi, at der er styr på det. Vi har en rigtig god sag og selvfølgelig skal han ikke slippe afsted med det!

OG! hvis man ser bort fra, at hele forløbet på grund af ham har været langt mere krævende og hårdt end nødvendigt, så er det faktisk et rigtig dejligt hus. Det er et rigtig dejligt rum at være i. Jeg har lyst til at være derude og går derud også, når jeg er alene hjemme. Vi er i gang med at få det indrettet og jeg tror, det bliver rigtig godt. Der er en utrolig dejlig ro og det er skønt at være et sted, hvor der ikke er noget rod, ikke noget der skal ordnes, ingenting der forstyrrer mine sanser. Det er let at falde til ro derude, synes jeg og det er rigtig vigtigt.  

Og vigtigst af alt, efter fem et halv måned, er det her nu ENDELIG !!!!



søndag den 29. januar 2017

Forventning trukket i langdrag ...






"Forventning trukket i langdrag gør hjertet sygt" sådan står der i Ordsprogenes bog 13:12 i det gamle testamente i Bibelen. Det er på ingen måde mit ynglingsskriftsted, men det er dog et, jeg gentagne gange gennem mit liv har konstateret sandheden af. "Et opfyldt ønske er livets træ" lyder fortsættelsen.

Der er ikke meget, der dræner, som forventninger og gode ønsker, der bliver ved og ved med at blive udsat.

Grunden til, at verset igen dukker op i mine tanker, er ikke så alvorlig, som det måske kan lyde. Jeg venter på noget, jeg behøver og har ventet på længe - men det er på vej.

Jeg fik bare lyst til at dele det. Som en lille trøst eller genkendelse måske? At det slider på hjerter at vente og håbe og vente og håbe ...

En kærlig søndagshilsen fra mig <3