fredag den 29. august 2014

Øjne at kigge i



Jeg har tilbragt alt for mange uger af mit liv, hvor de eneste øjne, jeg har kigget ind i, har tilhørt enten min mand eller mine børn. Enten helt bogstaveligt eller næsten.

Det er gode øjne at kigge i. Det er slet ikke det. Jeg har måske også talt i telefon eller sms´et med venner, men ingenting kan helt erstatte det: at kigge ind i et andet menneskes øjne!

Vi er skabt til fællesskab. At være sammen. Se andre. Tale med andre. Jeg mærker det i mig selv, når jeg er for meget alene: at jeg savner øjne at kigge i.

Øjne som sidder på kollegaer, på familie, på venner, på nye venner og bekendte. At være sammen med nogen. At se på dem, mens jeg taler med dem. Ikke på facebook, ikke på instagram, ikke på mail - og ikke engang i telefon.

Intet er helt det samme som at virkelig være sammen. I det samme rum. På det samme sted, hvor man kan røre hinanden, se hinanden, kigge i hinandens øjne - og smile eller græde.
    
Øjne at kigge i er en gave <3

Det skal være sandt




Jeg har et stort ønske om ægthed. Jeg spejder efter det omkring mig og det er noget af det, jeg allerhelst vil bidrage med her i verden. Jeg har et stort ønske om at bidrage med noget virkeligtDet er også noget af det, jeg allerhelst vil med min blog.  

Det behøver ikke at være dybt. Det må også gerne være nærvær og glæden ved de små ting. Jeg beundrer mennesker (og blogge) som er i stand til at formidle nærvær og minde om værdien i det nære. Det drømmer jeg om selv at kunne og det har jeg tænkt mig at øve mig på:-)

Jeg vil gerne formidle ægthed, også når det gælder sorg og smerte og de store følelser i livet. Overskriften for bloggen her er, at det må godt være godt og det må også godt være dårligt, men det skal være sandt! 

Hvis jeg skal bidrage med noget virkeligt, er jeg nødt til at stille mig sårbar. Jeg er nødt til at gå lidt ud over mine egne grænser. Jeg har besluttet, at det er ok!:-) For vi har brug for det nære, det sande, det ægte og det virkelige.

Vi har brug for hinanden :-) Derfor er du også meget velkommen til at kommentere og involvere dig i min "samtale" her på bloggen:-) 

tirsdag den 26. august 2014

Hverdagsbilleder...

Lidt hverdagsbilleder af børnene og af de blomster jeg er begyndt at slæbe ind fra haven i stor stil, nu hvor det ikke længere er så oplagt at nyde dem ude.
  








Haven i August

Solen skinner, hvor er det dejligt - efter al den regn! Her sidst i August er der stadig masser af frodighed og smukke blomster i haven. 
Her er nogle af mine favoritter:      




















onsdag den 20. august 2014

Her bor børn



Med to tegne-glade piger i huset er det en udfordring ikke at drukne i tegninger, men jeg elsker deres fine bidrag til vores hjem. Fine små skatte, fremstillet med kærlighed og engagement som pynter rundt omkring:-)





Balloner...


Mine gamle påklædningsdukker...




Og så bliver væg-pynt ganske enkelt ikke finere end det her, fremført på mors dag med fin melodi <3 


fredag den 15. august 2014

Hverdagsbilleder...

Her i vores hjørne af Danmark har det regnet meget af tiden på det sidste og jeg indstiller mig modvilligt på, at det er slut med at være så meget ude. Det har jo været skønt med et par måneder i shorts og bare tæer!
Forhåbentlig kommer der lidt mere sommer, men lige nu er der næsten efterårs-hule-stemning i vores hjem...





De allerførste tysk-lektier :-)
Tegnefilm med far :-)


onsdag den 13. august 2014

Jeg plejede at være en folk godt kunne lide...



Jeg talte med en ven. Ikke en jeg har tæt kontakt med, men en jeg holder af. Livet er svært hos dem og har været det længe. På den der måde, hvor det bliver ved og ved, og det er svært at få øje på løsningerne.
Da var det, at hun sagde det: "hvad er der galt med os? folk plejede da godt at kunne lide os!"

Det slog mig, fordi jeg så tit  (i min sygdoms-skabte ensomhed) har sagt til mig selv: "Jeg er ikke mærkelig, jeg plejede at være een folk godt kunne lide..."

En ting er, hvordan livet var og hvordan du så dig selv, da livet gik godt. Noget helt andet kan være, hvordan du ser dig selv, når forhindringer, ensomhed og svære omstændigheder har sat sit præg på din sjæl.

Derfor har jeg sådan lyst til at sende en stor virtuel krammer afsted til dig, som lider! Det er ikke dig, der er noget i vejen med. Det er livet, der er galt! Med smerte følger nemt ensomhed, men det gør ikke dig til et mærkeligt menneske<3


mandag den 11. august 2014

Når lykken er ensom




"Jeg er lykkelig - i glimt. De sidste uger har været fantastiske. Det er dog malurt i bægeret, at lykken er ensom. Når sorgen ikke var fælles, kan lykken heller ikke være det - viser det sig. 
Øv! Ville så gerne dele det. Være to om det. Opleve det sammen. Den vilde vanvittige følelse: Tænk at det her sker!  At jeg oplever det her. At jeg gør det her. At jeg tør det her!"


Dette lille skribleri skrev jeg for nyligt om min mand og jeg. Vi er enige om, at det er sandt og enige om, at det er ærgerligt. Sorgen er ensom, det ved jeg, men det er bittersødt, at der også er et element i lykken, der er det.

Giver det mening?  


søndag den 10. august 2014

Strand-tur

I dag kørte vi til stranden. Det er stadig en vild ting at kunne gøre det. På vejen derud råbte min yngste datter pludselig: "se!". En stor fugle-flok fløj tæt forbi os og jeg vendte mig for at se hendes ansigt. Hendes øjne lyste og mit hjerte gik i stykker et lille øjeblik af glæde.
Jeg ELSKER at opleve ting sammen med dem. At se deres glæde. Jeg bliver så rørt. Jeg har savnet det så inderligt længe og det er så uendeligt stort, at det endelig er her!


Før-billeder

Jeg øver mig i at fotografere. Det har ikke interesseret mig før, men nu har jeg jo fået brug for fine billeder til min blog:-)

Jeg ser pludselig motiver rundt omkring som jeg ikke lagde mærke til før og kan finde på at gå ud i haven og fotografere, fordi lyset er godt!

Det er sjovt at lære noget nyt og indtil videre har jeg lært, at et godt motiv, godt lys og mange forsøg er en god start:-)

Her er et par før-billeder, så er der lidt at sammenligne med, hvis jeg er blevet super-skrap om et år;-)