søndag den 3. august 2014

Sjældent lykkelig



Den sidste uge har været helt særlig. Den begyndte med status på 2 ugers ferie og status blev:

To besøg af den allerbedste slags. 

6 strandture!!  ( I hele 2013 var vi kun ved vandet to gange selvom vi bor 15 km fra skønne strande)  
En biograf-tur 
En tur på Bones 
+ et par ture rundt i byen.

Korte ture alle sammen og max. 15 km hjemmefra, men i min verden en helt vild status. Ferie er absolut ikke en ynglings-ting for mig. Det plejer at være rædselsfuldt, fordi jeg slet ikke har ressourcerne til, at det kan blive en god oplevelse.

Men konklusionen på ferien i år blev, at det samlet set gik godt, hvilket jo er fantastisk. Det var hårdt, men gik godt. Den sidste dag var dog nærmest uendelig og jeg er MEGET taknemmelig for at vi kun havde 2 uger!   

Jeg er virkelig sej denne sommer, for det har store omkostninger for mig at indtage nyt land. Det har virkelig trukket tænder ud, men er også mega tilfredsstillende. Min mand tog et billede af mig i ferien som jeg elsker, fordi jeg kan se den beslutsomhed lyse ud af mine øjne, som jeg føler denne sommer!   


Jeg kan være næsten lige så kvæstet og mast det skal være i både krop og sjæl: hvis jeg ser et ferie-billede på instagram som er "liket" af min store datter vil jeg bare afsted! Hun er 11 år og det er virkelig en stor drivkraft for mig, at hun skal komme til at opleve alt det, hun drømmer om.


Mandag var jeg helt udkørt i krop og sjæl efter "ferien", men allerede tirsdag tog jeg (endnu) en rask beslutning og Jan og jeg kørte til Løkken (20 km fra hjemme). Vi har tidligere forsøgt at køre derned, hvor vi måtte vende om og turen var virkelig slem!


MEN vi endte med at sidde på en fortovs-cafe midt i sommer-danmark og spise aftensmad. Vanvittig unormalt for os og samtidig så utrolig normalt, at det var rørende. Vi sad bare der og var bevidste om, hvor vildt det var. Det er en aften jeg vil huske! 


Torsdag var vi afsted igen, denne gang i Lønstrup. Når vi tidligere har været der, har jeg kigget på alle de mennesker der sidder på fortovs-cafeerne og syntes, at de var så heldige."Tjek" nu har jeg også siddet der!


Fredag aften til Løkken igen. Denne gang med pigerne, som var hjemvendt efter 5 dages ferie hos farmor. Isabella har ønsket sig at komme til Løkken og købe bolcher på Bolcheriet. Tjek!   


Lørdag i Hirtshals. Der var marie-høns i hundrede-vis og jeg sugede det ind: at opleve ting sammen med dem.  


ELSKER  følelsen af at gøre normale ting og at være afsted som familie! 

- også selvom det er tæt på hjemme og i kort tid.

Efter turen til Løkken med pigerne var jeg super glad. Følte vi havde været turister, selvom det kun var en time og i Danmark. Vi delte en bakke pomfritter under en parasol fordi det regnede, kiggede lidt på butikker og på mennesker, købte bolcher...   Vanvittig normalt lyder det jo, men ikke i den her familie og jeg suger det ind og gemmer det som sjældne værdifulde skatte.

   
Sikke en uge. Jeg tror ikke rigtig, at jeg kan følge med, men samtidig stornyder jeg det hele. Jeg er rørt og glad og træt og fortumlet på samme tid - og ind i mellem Lykkelig! 

Engang, lige så snart at jeg er rask nok, skal vi ud at rejse. Rigtig på ferie - i et andet land. Det drømmer vi alle fire om. Men lige nu græder jeg glædes-tårer over det her. Lige nu og her.   


8 kommentarer:

  1. Super dejlig læsning, Lisbeth. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det er jeg glad for at høre :-)

      Slet
  2. Virkelig opmuntrende ovenpå din lange lidelseshistorie mere eller mindre indespærret i eget hjem gennem flere år. "Do what you could´nt do!". Helbredelsen er i fuld gang.
    Jeg er vild med billederne er Alberte-pigen. Sikke et skønt barn! Knus Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg er vild med din støtte og søde kommentar <3

      Slet
  3. Alle burde læse din blog Lisbet! Mere livsbekræftende bliver det ikke med en god portion udfordring til at leve i nuet, elske de små store ting i livet og være udholdende og taknemlig!

    SvarSlet
  4. Jeg elsker også de små, normale stunder. Selvom jeg ikke er lige så ramt, som du er, så nyder jeg også helt vildt en tur til stranden med Manden eller bare at sidde på en bænk på gågaden i solen på en sommerdag og spise en is. Low key, men stadig store sager.

    Jeg tror, vi alle sammen (i hvert fald jeg!) skulle prøve at værdsætte de der små, 'normale' stunder noget mere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg oplever jævnligt det, at noget der for mig er rørende og usædvanligt for andre er så normalt, at de slet ikke værdsætter det. Jeg længes inderligt efter, at min verden skal blive større (og der er meget sorg forbundet med alt det, vi går glip af), men jeg synes, at jeg er blevet bedre til at glæde mig over de skatte, jeg trods alt møder på min vej. At glædes over det, der er:-)

      Slet