onsdag den 3. september 2014

Efterårs-drømme




Juli var på mange måder fantastisk for mig og jeg havde store forventninger til meget mere af alt detgode i august.

BUM! Så startede hverdagen, pigerne begyndte i skole, det blev efterår (næsten) og jeg blev syg - alt sammen på under en uge!

17 dage under dynen og en kort indlæggelse senere, viste det sig, at jeg havde atypisk blærebetændelse. Så nu er jeg på pencillin og lettet over at vide, at jeg snart er frisk igen!!

Men pist borte forsvandt august med nærmest ingenting...

Nu er det september og jeg er ved at overgive mig til tanken om efterår. For nogle handler søde efterårs-drømme om stearinlys, uldsokker, rodfrugter og indendørs hygge. For mig er efterår lig med drømme om forår: forår i haven!

Det dejligste ved efterår er uden tvivl at rode og regere derude i regnbukser og gummistøvler, mens jeg planlægger og arbejder på næste års have-lykke.

De sidste par år har jeg lagt 400 blomster-løg pr. år :-) Det er dejligt at vide hele vinteren, at jorden er fyldt med løg som bare venter på at springe ud, når det bliver forår. Det er dejligt at skabe og at glæde sig - helst selvfølgelig i høj smuk september-sol!

2 kommentarer:

  1. Hold da op. 400 blomsterløg, sikken da en masse glæde og energi det må give dig hele vinteren. Det er virkeligt magisk hvor meget energi forventningsglæde kan give.

    Jeg er glad for at du nu har det bedre igen ovenpå en hård august og jeg håber for dig og dine at din septemper bliver skøn. Forløbigt er vejret i hvert fald fantastisk, meget bedre end vejret i august.

    SvarSlet
  2. Ja, blomster-løg er en god investering ;-), Masser af forventnings-glæde hele vinteren og så selvfølgelig hele floret om foråret:-)
    Mange tak skal du have. Min yngste datter og jeg spiste Magnum-is på terrassen i fuldt solskin i dag. Det var et rigtig dejligt come-back fra tiden i dynerne!

    SvarSlet