torsdag den 23. oktober 2014

At være nogens mor



Det har ramt mig en del de sidste dage - at være nogens mor. Både det vanvittigt dyrebare, men også det flygtige.

I hvert fald i børne-børne versionen. Min yngste proklamerede, i sin sædvanlige alvidenhed, at man kan kramme sine forældre altid, også når man er 16 år og også når man er voksen. Det kan man jo også godt, men det er alligevel ikke helt det samme som at sidde med en 7-årig trold i armene som har perfekt putte-størrelse :-)

Den yngste, den 7-årige, hopper mere end hun går, ved som sagt nærmest alt og bliver ikke det mindste stresset, uanset hvor mange gange hun får at vide, at hun skal skynde sig at få tøj på! Hun er i det hele taget på alle måder stadig et barn.

Den ældste, den 11-årige, er også skøn, men det er allerede på en anden måde. Jeg ELSKER at være hendes fortrolige, at tage del i hendes vej fra lille til stor og at hun stadig gerne vil være sammen med os (og ja, de ting nyder jeg også, mens jeg kan:-)), men det er tydeligt, at hun er ved at blive stor.

Der vil bo skønne piger i vores hjem i mange år endnu, men lige i disse dage er jeg ret bevidst om, at det barnlige skøre umiddelbare element ikke vil være her for altid. Den lille spion med hemmelige hånd-tegn, der i disse dage lister sig rundt i vores hjem - helt uden at blive set selvfølgelig - vil med tiden få andre interesser!

Jeg har sagt det til mig selv mange gange før: Lige nu er de 1 og 5 år. Nyd det! Lige nu er de 4 og 8 år. Nyd det! Den her tid i livet kommer aldrig tilbage. Det her fællesskab vi har lige nu forbliver ikke det samme. Der kommer andre gode stunder og tider, men lige nu, lige nu er vi her.

Følelsen af næsten at være nogens hele verden. Nogens havn og trygge tilholdssted. Kan jeg ikke sove og mor putter sig hos mig, ruller jeg mig sammen som en lille bylt og krammer mig ind til hende. Alt er godt og nu kan jeg sove!

Nogen gange er livet bare liv og hverdag, men helt ærligt, det er jo et helt ubeskriveligt privilegium at få lov til, for en tid, at have den rolle i nogens liv. At være nogens mor.

  

4 kommentarer:

  1. Ja det er en fantastisk følelse og så er de heldigvis kun "til låns", mine tvillinger har forladt reden, men det er jo også hele formålet med at gøre dem selvstændige :-) Nu kommer de gladeligt forbi og vi hygger os på nye måder... Hilsener fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Tak for din hilsen. Det lyder virkelig også utrolig dejligt med store børn, der har lyst til at komme på besøg! :-)

      KH Lisbet

      Slet
  2. Måske fordi mine to piger kun er med 1,5 år imellem slår udviklings forskellen ikke så hårdt, og jeg tænker mere over deres indbyrdes forskelle. Til gengæld synes jeg de er dejlige lige nu på 6 og 7, og jeg nyder at tingene i nogle henseender bliver lettere, i andre kommer der så nye udfordringer til.

    SvarSlet
  3. Kære Ellen Kathrine
    Tak fordi du har taget dig tiden til at lægge så mange kommentarer rundt omkring på bloggen. Det værdsætter jeg!!
    6-7 år er en rigtig dejlig alder. Stadig fulde af spillopper, men meget mindre krævende end helt små børn :-)

    KH Lisbet

    SvarSlet