onsdag den 11. februar 2015

Ikke-dyreven begyndende glad for kat...



Der er nogle ting man ikke skal sige alt for højt. At man ikke er specielt vild med dyr er en af dem. Det er ikke sådan at jeg decideret har noget imod dem. De siger mig bare ikke rigtig noget. Jeg har altid været meget mere til mennesker end til dyr!

Nu har vi så fået kat. Det er min søsters, vi har arvet. Hun er så meget væk hjemmefra på grund af sit arbejde, at hun synes, det var synd for katten. Pigerne er selvfølgelig henrykte :-)

Moster Mie sagde, at det var ok at give katten, som indtil nu blot har heddet "Mis", et nyt navn. Isabella søgte løs på internettet efter gode katte-navne og kom frem til, at "Teddy" var det bedste navn. Det var ok med Jan og jeg, men ikke med Alberte. Hun synes nemlig, at katten skulle hedde "Brown" eller "Cupcake" (nogen har fået engelsk i skolen).

Navnekrise. Men så var det, at mor her spurgte pigerne, hvad de sagde til, hvis Isabella fik lov til at bestemme navnet, mod at Alberte til gengæld fik en pose slik og Isabella ikke fik noget?? Vupti, så blev det meget hurtigt bestemt, at katten fra nu af skal hedde Teddy!
Jeg hyggede mig lidt over min egen gode ide, fordi jeg på forhånd var næsten sikker på, at lillesøster ville opgive sin navneret for en pose slik :-)

Men ham der Teddy Brown. Ham tror jeg faktisk, at jeg også kommer til at blive lidt glad for...




14 kommentarer:

  1. Det er utrolig som dyr har en evne til at gå ind i ens hjerte med tiden.
    De har alle så meget personlighed og jeg håber jeres Teddy har en skøn en..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, vi kender ham ikke så godt endnu, men han har boet sammen med min søster i tre år, så mon ikke :-)

      Slet
  2. Teddy Brown! Hvilket fantastisk navn :) og jae... de der katte især, har det med at snige sig ind under huden på en, har de først valgt en som ven giver de ikke op så let ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ, jeg synes også, at det endte med at blive et ret skønt navn :-) Jeg tror, jeg er blevet valgt så.... Det er jo også lidt smigrende kan jeg godt mærke ;)

      Slet
  3. Go' ide:) den må jeg straks huske næste gang lillebror ikke vil gi' sig:) Vores kat hedder Muffin:) Det var vist lidt mig der gennem trumfede det:) Hun er nemlig mange farvet og muffin blød men godt nok utrolig snobbet, hvis man må kalde en kat det;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Smil, ja jeg ved ikke, hvor pædagogisk det er. Jeg havde bare på fornemmelsen, at noget der ellers ville tage uger, kunne afgøres på et øjeblik;) Isabella forhandlede sig dog frem til ét stykke slik, men så var alle også tilfredse. "Cupcake" ville jo have passet godt sammen med jeres Muffin kan jeg godt høre så. Jeg synes måske ikke, at det var så maskulint et navn ;)

      KH fra Lisbet

      Slet
  4. Sådan havde min mand det med hunde. De sagde ham ingenting. Så mødte han min Kodak, og så vendte det ;) Måske fordi den er sådan en hund, der ikke bare elsker alle mennesker, men den valgte ham til, og det har gjort Manden så glad og stolt. Så meget, at han sagde ok til en hund mere ;) De kryber ind, når man lærer dem at kende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skal åbenbart ikke underkende at blive valgt til ;) - og at lære nogen at kende :) Nu må vi se, om jeg ender med at blive en rigtig dyre-elsker, der synes at hunde på gaden er søde. Men jeg lover ikke noget :o)

      Slet
  5. Tillykke med den nye beboer, Teddy:-))) hvor er det også skønt for jeres piger!
    Min mand har haft det som dig, dog kun med katte, men for 6 mdr siden gav han sig og vi kat, det er en helt fantastisk oplevelse, og til daglig glæde for os alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, pigerne synes helt sikkert, at det er dejligt. Vi har haft en kanin indtil nu, men der er helt sikkert større hygge og underholdningsværdi i Teddy Brown :-)

      Slet
  6. Det er moster Mie glad for at høre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej moster Mie ;-)
      Ja, det var helt sikkert godt, at han kom til at bo her hos os! Det er ikke kun pigerne, der er glade for det :-)

      Ha en rigtig dejlig dag min søs! Kram fra Lisbet

      Slet
  7. Årh hvor er han fin.
    Jeg selv har aldrig været så'n rigtig til katte. Altså lige indtil jeg arvede en for snart 12 år siden. Jeg knuselskede ham, da vi først havde vænnet os til hinanden. Og jeg faldt fuldstændig i krampegråd den dag han døde :( siden da, har jeg haft et langt bedre forhold til alle andre katte også. Det lærte han mig.
    I øvrigt. Teddy Brown er da det cooleste navn i byen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en historie. Det er selvfølgelig ulempen ved at komme til at holde af nogen. At det Gør ondt at miste dem i! Hæ tak. Jeg synes også, at det helt tilfældigt endte med at blive et ret cool navn :-)

      Slet