tirsdag den 17. februar 2015

Kærlighed er et sikkert valg


We create our lives through loving

Ovenstående sætning ramte mine øjne en dag i mylderet på instagram. "We create our lives through loving..."
Der har været meget sorg i mit liv de seneste uger. Sorg over det ekstremt begrænsede liv jeg lever på grund af sygdom. (Har du lyst kan du læse mere her)

Der er så meget jeg ikke kan. Så meget jeg går glip af. Så mange begrænsninger hele tiden. Det sørger jeg over. Sætningen fra instagram ramte mig midt i det, for jeg KAN elske. Hvor stort er det?


Jeg KAN elske.
Jeg KAN slukke min computer lidt før, så jeg har mere overskud til min familie.
Jeg KAN øve mig i at sætte dem mere fri, også selv det gør ondt på mig at gøre det.
Jeg KAN skrive til en ven eller ringe til en jeg ikke har talt med længe.
Jeg KAN række ud - også til nogen jeg ikke kender så godt.
Jeg kan tænke på andre end mig selv.

Jeg KAN sætte den lille gestus i værk som måske kan betyde meget for en anden.
Jeg kan kigge mig omkring og tænke: Hvem er glemt? Hvem lider? Hvem trænger til et kram?
Jeg kan bruge den personlige erfaring, at når man lider, når man føler sig glemt, når alting har været alt for svært alt for længe, kan man blive så utrolig rørt over en lille kærlig gestus.

Jeg kan gøre mig umage for at huske, at jeg ikke er den eneste, der har det svært. At livet kan rumme andre sorger end dem, der er mine.

Jeg kan elske - hvis jeg vil. Jeg kan skabe noget rigt omkring mig - til glæde for mig selv og andre.  

Jeg KAN skabe et liv ved at elske og hvilket bedre liv kan man skabe end et liv skabt med kærlighed?

Kærlighed er et sikkert valg.




  

6 kommentarer:

  1. Hvor er det fint og klogt skrevet.

    SvarSlet
  2. Kære Hazel
    Mange tak. Det glæder mig at du synes det.

    SvarSlet
  3. Et liv med begrænsninger, er ofte et liv med muligheder der bare venter på at blive opdaget - som min psykolog så smukt siger det ;) og du har ret! Du KAN ;)

    Her der dømt orlov fra studiet det næste års tid - en svær, men rigtig beslutning og jeg kan allerede mærke roen er ved at sænke sig. De praktiske detaljer kommer forhåbentligt på plads i løbet af den kommende uge, og så skriver jeg mere uddybet på bloggen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gange kunne man så godt ønske sig et liv med færre uopdagede muligheder ;-) men ja :-)

      Ok. Man ved jo ofte, hvad der er den rigtige og uundgåelige beslutning, men derfor kan man jo godt græde sine modige tårer over det! Øv, gid det ikke var nødvendigt, men håber at det må gøre dig godt. Det blog-indlæg vil jeg glæde mig til at læse ;) Seje dig!

      Slet
  4. Der er mange STORE ting i de små sætninger, og vigtigst er, at du selv kan se det som noget positivt. Jeg forstår selvfølgelig godt, at det alligevel kan være svært, når livet bliver begrænset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia
      Tak for din hilsen. Ja, jeg må indrømme, at jeg synes, det er svært. Men du har ret: STORE muligheder og stor rigdom er der i kærlighed og i at glemme sig selv lidt.

      KH Lisbet

      Slet