søndag den 26. april 2015

Årets første sandkage...



I dag blev årets første sandkage tilberedt på terrassen. Jeg har ikke tal på, hvor mange kager og is-desserter jeg har fået serveret derude og hvor mange gange jeg har svaret på, hvad jeg gerne vil have i af ingredienser. Pistacie? Jordbær? Vanilje? Der ender næsten altid med at være vanilje i Albertes anretninger. I dag var der også ternede løg i, aka itu-revne vibeæg-blade.

Der blev forberedt ingredienser...

 

 

- indsamlet i haven. Af blomsterne i græsplænen kan man plukke ubegrænset. I blomsterbedene måtte man tage en af hver....
 





Da det blev spisetid, viste det sig, at kagen havde udviklet sig til sushi med Faxekondi. Sådan kan det gå. Løg og vanilje er uanset altid godt ;-)



tirsdag den 21. april 2015

Helt rigtigt forår!

















Vi har jo snakket om det utroligt længe og nydt alt det, der var at nyde, men nu er det altså rigtigt forår! Med solskin, grønne blade, blomstrende træer og løg-planter i vrimmel overalt. Hvor er det utrolig dejligt!



 

fredag den 10. april 2015

Hide and watch...




De sidste tre måneder har været rædselsfulde. Der er ikke så meget andet at sige. Jeg har været voldsomt syg med stærke smerter dag og nat. Hver dag og hver nat. Uge efter uge efter uge efter uge. Fuldstændigt overfølsomt nervesystem og smerteramt på mange måder. Har ikke magtet uro og selskab. I meget høj grad heller ikke fra mine nærmeste tre. Har næsten ikke kunnet tale på grund af smerter. Ikke magtet øjenkontakt, samtale eller berøring - eller folk i lokalet. Så er der ikke så meget tilbage!

Jeg har nævnt det her på bloggen, men har ikke haft lyst til at skrive: "jeg lider" uge efter uge.

Nu har jeg endelig følelsen af at rykke en anelse væk fra kanten af afgrunden, men pyha! Noget af tiden har jeg længtes efter at dø. Ikke at jeg på nogen måde har været selvmordstruet. Det har bare været alt, alt for svært at være i live. Noget af tiden har jeg også ønsket for min mand og mine børn, at jeg ikke var her. Så var de frie! Jeg ved godt, at det ikke passer. Det har bare været så fortvivlende. Meget forstærket af, at det liv jeg kom fra inden denne omgang også var et ekstremt svært liv at leve.

Nu er jeg her. Skal finde fodfæste igen. Jeg har faktisk fundet det.

Jeg er fyldt af en beslutsomhed i forhold til fremtiden. Min kristne tro fylder normalt ikke meget på bloggen, men det er en stor del af mit liv og det er ikke meningen, at jeg skal være syg. At jeg skal leve et så ekstremt begrænset liv. For fire år siden blev mit liv vendt fra død til liv. Det er en lidt længere historie, men vi fik en helt ny retning for vores liv og Jan og jeg bliver aldrig de samme mennesker igen. Jeg fik det markant bedre, men jeg skal være helt rask. Jeg skal ikke tilbage til, hvor jeg kom fra.

Hide and watch...  Når jeg første gang lægger feriebilleder op af os fire i færd med at tage REVANCHE!!! - you´ll know :-)



onsdag den 1. april 2015

En hyldest til min elskede





I dag har min mand Jan fødselsdag. Han bliver 44 år. 18 år har vi været gift til sommer! 

Om Jan Nielsen ved jeg, at jeg på et tidspunkt var virkelig skuffet over, at han bare var Jan og ikke den superhelt, jeg troede, jeg havde giftet mig med. Jeg ved, at han kan skuffe og såre mig og ikke altid tænker mere på mig end på sig! Jeg ved, at han har virkelig dårlig smag i julepynt og jeg ved, at det nogen gange virker som om, at manden absolut ingenting fatter, selvom noget er helt indlysende og manden skulle forestille at være intelligent! ;-)


Om Jan Nielsen ved jeg også:
  • At han laver morgenmad og morgenkaffe til mig hver eneste morgen
  • At han næsten hver aften kysser mig godnat - på min mund, på min næse og på min pande!
  • At hvis jeg nogensinde skulle miste ham, tror jeg, at jeg ville savne allermest at falde i søvn på hans bryst-kasse. Det er det tryggeste sted i hele verden.
  • At jeg elsker at tale med ham. Jeg ELSKER den stadige samtale vi har kørende. Om livet, om Gud og om, hvad der er det allervigtigste.
  • Jeg elsker, at han kalder mig "min engel" og "min elskede"
  • Jeg elsker, at min hånd hører så naturligt hjemme i hans. 
  • Jeg ved, at en af mine absolut favorit ting i hele verden er at være sammen med ham.
  • og at jeg er LYKKELIG for, at mine børn fik ham til far!

Jeg beundrer, at han er fast besluttet på ikke at give op. At han bliver ved med at kæmpe for det, han tror på og det, han ved er sandt. Jeg er stolt af, at han er sjov og af at han er en dygtig underviser. Jeg værdsætter, at han ser godt ud, at han er intelligent og når han gør sig umage for min skyld.

  • Jeg ved, at når jeg spørger ham, om han vil hjælpe mig, svarer han næsten altid "Ja, selvfølgelig" (som om svaret ikke kunne være andet).
  • At han har været mig en god og trofast mand i gode og onde dage.
  • At han er modig. Ikke fordi han aldrig bliver bange, men fordi han forsøger at gøre det rigtige alligevel.
  • Jeg ved, at vi er et godt team som kæmper side om side for et godt liv for vores familie.
  • Jeg ved, at når noget er virkelig vigtigt og har stor betydning vælger han altid mig og os.

Om Jan Nielsen ved jeg, at jeg elsker ham. Kærlighed kan være alt muligt svært. Kedelig, ensom, hjerteskærende, kompliceret.  Sådan er vores kærlighed også nogle gange.  Men kærlighed er mest af alt stor, vild og vidunderlig. En fantastisk gave!

Tillykke med fødselsdagen, skat. En lille ode fra din kone!