fredag den 29. maj 2015

En lille livscirkel







Isabella er så heldig at være 5 dage i København med moster Mie. Min yngste søster Mie er næsten 13 år yngre end mig. Da hun var ca. på Isabellas alder var hun og min søster Camilla på ferie hos mig, som boede på Vesterbro. Vi havde en fest vi tre med Bakken, Tivoli, Slikland og på taget af den bygning, hvor jeg boede.

Mie rejser meget rundt med sit arbejde og var kommet til at tænke på, at det godt kunne kombineres med en Københavner-tur til Isabella. Så kunne hun også "give lidt tilbage" fra vores ferie dengang. Det synes jeg er en rigtig sød tanke!

Siden storesøster nu er så heldig er der kun et ord, der virker relevant herhjemme: forkælelse! Det betyder is hver dag, stor indflydelse på aftensmaden, Fårup sommerland med far og mere af samme slags OG, hold nu fast, en dåse majs hver dag!  :-D :-D



torsdag den 21. maj 2015

Tanker om jul - og sommer!




Slutningen af maj. Der findes vist ikke et bedre tidspunkt til et juleindlæg, vel? ;-) Der er nok ikke noget tidspunkt på året, hvor julen føles så langt væk som netop nu. Men jeg kom til at læse et juleindlæg fra sidste år og faktisk var det en rigtig god påmindelse for mig selv - med henblik på den kommende sommer. For jul og sommer har to ting til fælles. Det er særlige tider på året med store forventninger og særlige muligheder for hygge, hjertevarme og gode oplevelser. Af samme grund kan det så også være højsæsoner for skuffelser, frustrationer og liv, der ikke lever op til forventningerne. (For eksempel er der flere, der bliver skilt efter sommerferien end på noget andet tidspunkt af året)

Så med en opfordring til at nyde isene, varmen, solen og mulighederne reposter jeg "Tanker om jul" :-)





Jul - glæde, kærlighed, overskud, lykke, lys, familie.

Mange ord og stemninger er knyttet til julen. Det er en særlig tid. Fyldt med følelser og forventninger. Kan man leve op til det, er det sådan ens egen jul ser ud - er det godt.

Men sådan er det ikke altid. Min jul sidste år var rædselsfuld. Som jeg har beskrevet det her: "Ferie. Jeg kan ikke fordrage det" er ferier og højtider altid udfordrende for mig, ganske enkelt fordi jeg ikke har ressourcerne til noget som helst udover det sædvanlige. Juleaften sidste år havde vi besøg af min svigermor. Det var hårdt, men dejligt at hun var her. En af juledagene havde vi besøg af min familie. Det var hårdt, men dejligt at de var her. De resterende 10 dage af ferien tilbragte jeg stort set alene i soveværelset. Syg, kvæstet og med alt for mange smerter til at kunne holde ud at være sammen med min egen familie. Ensom, frustreret og magtesløs. En af dagene kørte Jan og børnene til julefrokost i hans familie. Det er altid smertefuldt for mig, at jeg må blive alene tilbage.

Var det en god jul? Nej det var det ikke. Har jeg haft mange jule som minder om den. JA! Ikke uden gode stunder, absolut ikke, men samlet set alt, alt for hårdt. Derfor gjorde det mig - som sædvanlig - nedtrykt, da vi nåede november i år og julen, igen, truede i horisonten. Jeg græd frustreret i telefonen til min veninde, som sagde følgende kloge ord: "jeg ville sådan ønske for dig at "højdepunkterne" i dit liv ikke altid er ting som er for hårde for dig eller som du ikke kan være med til. At fokus kunne komme til at lægge lidt anderledes".

Hun havde ret. Det kunne jeg mærke. Det er ALT for sjældent jeg glæder mig til noget. De svære ting æder det hele. Det dur ikke. Derfor aflyste vi samme aften julen.... Julen sammen med andre mennesker. Ingen jule-gudstjeneste. Ingen juleaften sammen med familie. Ingen besøg og ingen julefrokoster i juledagene. Slut. Ingenting. I stedet hygger vi fire: mor, far og de skønne, skønne vidunderlige piger.

Det er en god beslutning. Det ved jeg. Men det er også en svær beslutning. For det er ikke det, jeg helst vil. Jeg er forkælet med en dejlig familie. Tre søstre og to brødre har jeg, min mor og far, svogre, svigerinde, nevøer og niecer og Jan har også en dejlig familie. Juletid er familie-tid. Det naturlige er at være sammen med dem.

Kun at være os er ikke det jeg helst vil (og det er svært at sige nej og skuffe andre) men det er forhåbentlig det, der giver en god jul. Sagen er nemlig den, at vi hygger os ganske glimrende sammen os fire.

At åbne pakkekalender og chokoladekalender hver morgen, se julekalender sammen alle fire hver eneste aften, kalenderlyset der brænder, advent, lave konfekt, bage småkager (det er Jan der bager, men jeg er med) små jule-udflugter og toilet-rulle nisserne vi alle fire laver hvert år er traditioner og gode varme ting i vores december. Vi skal pynte op og børnene er for længst i fuld gang med at lave gaver. Forventning. Børnenes spænding. Det er alt sammen ting jeg holder utrolig meget af.

I år giver vi de ting førstepladsen. Giver dem lov til at stråle og fylde. Giver dem lov til at være vigtigst. Lader forventningen og glæden fylde uden at katastrofen truer i horisonten.

De gode ting er der altid, men de bliver nemt overskygget af det svære. I år nyder vi det der er. Ikke det vi ville ønske der var. 

Og ja, jeg elsker virkelig min familie og vil gerne være sammen med dem. Det må så blive i 2015.
Er det perfekt? Nej det er det ikke. Er det uden sorg? Nej det er det heller ikke. Men spørg mig om det føles godt at give plads til det gode? Svaret er JA!

Jeg ønsker for dig at din december må blive god!
Kærlig hilsen Lisbet

fredag den 15. maj 2015

Lidt "Her er mit liv" og blogtanker




Det er lidt noget mærkeligt noget. Det her bloggeri. Jeg holder utrolig meget af at lære andre bloggere at kende på denne måde. Indlæg efter indlæg. Stort og småt mellem hinanden. Ikke en afsluttet historie, men små livsglimt, som tilsammen danner et billede af den person, man følger. Det er smadder-hyggeligt!

Men, for der er et men. Det kan være svært at ramme balancen, synes jeg. Mine sidste tre indlæg har handlet om glæden over forår, en dejlig hyggestund med min datter og billedspam af de 500 smukke tulipaner i min have!

Jeg har nydt at lave dem og glæden over de ting er stor og ægte . Jeg kan bare mærke, at efter to-tre "jubel-glade" indlæg, får jeg et stort behov for at male det lidt større billede. For det lidt større billede pt. er, at jeg stadig er ved at sunde mig efter de tre rædselsfulde måneder, jeg også tidligere har skrevet om.

Jeg har ikke længere voldsomme smerter dag og nat og TAK for det! Det var rædselsfuldt. Jeg er på den anden side, men ikke mere end at jeg tuller rundt for mig selv, mens jeg kommer til hægterne. Bortset fra nogle ganske få timer har jeg ikke været sammen med andre mennesker end Jan og børnene i 4(fire) måneder. Selv de tager ud i min søster og svogers hus (de bor i Tanzania, men har et "sommerhus" nær os) den første halvdel af hver weekend, fordi jeg ikke kan holde til, at de er herhjemme.

Min eneste tanke i forbindelse med Kristi himmelfartsferie var: "hvordan løser vi det?". Svaret blev, at Jan og pigerne tog ud i huset fra onsdag og til i aften. I går var de i Fårup sommerland hele dagen og hele lørdag skal de til familiefest: non-firmation i Skive. Søndag skal jeg kramme dem! Det er helt forkert jo. Vi er en familie. Vi vil være sammen. Ikke hver for sig. Med solskin og forår i haven synes jeg nu, at mine dage er gået ok alligevel - men det er forkert.  

Et blog-indlæg er jo netop bare det: et glimt, et blog-indlæg. Man kan ikke skrive om alt hver gang.
Det må indgå som en del af en større fortælling og det synes jeg jo netop også er en stor del af charmen! Jeg kan bare godt få en lidt mærkelig følelse af at signalere et overskud, der ikke er der.

I forhold til dem, der kender mig, kan jeg godt tænke, at det må virke underligt, at jeg orker at blogge, når jeg ikke orker at kommunikere med dem. Det er bare som om, min sjæl er alt for medtaget efter de sidste måneder til interaktion, men godt orker at gå rundt og fotografere lidt smukke blomster i min have - og så den her mere indirekte kommunikation.

Jeg holder meget af både at skrive hudløst ærligt og at fokusere på og dele den glæde, der er. Jeg vil gerne, at bloggen skal kunne holdes op ved siden af mig og give et rimeligt sandfærdigt billede af den virkelige person, men det er lidt en underlig ting at skabe sin egen virtuelle verden på denne måde :-)

Kan du genkende tankerne her eller har du nogle andre input, hører jeg dem gerne. Både fra dig som før har kommenteret og fra dig som er derude, men ikke før har givet dig til kende :-)

KH Lisbet

fredag den 8. maj 2015

Tulipan-spam





Hvis du ikke er så vild med blomster, herunder tulipaner, er det nu du skal skynde dig at kigge den anden vej! Jeg kan nemlig godt lide dem, tulipanerne, og har over 500 i min have. Der er spam på vej...

Jeg har udviklet en tradition med at lægge mindst 400 blomsterløg hvert efterår. Jeg har mange favoritter: blandt andet krokus, narcisser, vibeæg - og tulipaner. Tulipanerne er de mest flygtige. Mange lever kun en sæson eller to, men det er altså også nogle af de smukkeste, så der ender som regel med at ryge en del i jorden af dem. Det kan godt være en udfordring at finde steder nok i haven, hvor der ikke har stået tulipaner i fire år. Det lykkes dog altid og lige nu er så tiden, hvor jeg kan nyde resultatet af mine anstrengelser.

Hvor skønne tulipanerne end er, kan de dog ikke konkurrere med mine to søde foto-assistenter Isabella og Alberte :-)






























Tak fordi du holdt ud så langt. God weekend! :-)