fredag den 29. maj 2015

En lille livscirkel







Isabella er så heldig at være 5 dage i København med moster Mie. Min yngste søster Mie er næsten 13 år yngre end mig. Da hun var ca. på Isabellas alder var hun og min søster Camilla på ferie hos mig, som boede på Vesterbro. Vi havde en fest vi tre med Bakken, Tivoli, Slikland og på taget af den bygning, hvor jeg boede.

Mie rejser meget rundt med sit arbejde og var kommet til at tænke på, at det godt kunne kombineres med en Københavner-tur til Isabella. Så kunne hun også "give lidt tilbage" fra vores ferie dengang. Det synes jeg er en rigtig sød tanke!

Siden storesøster nu er så heldig er der kun et ord, der virker relevant herhjemme: forkælelse! Det betyder is hver dag, stor indflydelse på aftensmaden, Fårup sommerland med far og mere af samme slags OG, hold nu fast, en dåse majs hver dag!  :-D :-D



2 kommentarer:

  1. Fantastisk hvad man kan forkæle med- og mon ikke lillesøster får sin tur en dag også:-) det er bare så dejligt når ens børn får et tæt forhold til ens søster- jeg tænker stadig på alle de dejlige ferier min søster og jeg havde hos Moster der er ti år yngre end min mor..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nemlig rigtig dejligt at mærke glæden over nogle af de ting, som faktisk er ret små ting. Det er skønt at børn er så nemme at begejstre :-) Jo, hun skal også nok få sin tur og du har ret: Jeg glæder mig over, at Isabella får Københavneroplevelsen, men helt sikkert også over, at hun får fem dage alene med min søster!

      KH Lisbet

      Slet