mandag den 22. juni 2015

Tid til en blog-pause





Jeg bliver nødt til at tage en blog-pause. Ikke fordi jeg er blevet træt af det. Jeg holder meget af at blogge: at formulere mine tanker, dele nogle billeder og i meget høj grad også hele fællesskabet omkring det!

Lige nu er livet bare ikke til det. Jeg lever et helt absurd liv for tiden, hvor jeg på femte måned stort set ikke har kontakt til omverdenen omkring mig. De meget voldsomme smerter jeg havde er mindsket, men min tærskel for forværring er helt ekstremt lav. Jeg holder mig så vidt muligt både fra computer og telefon og selv samtale med Jan er med store begrænsninger.

Om vinteren kan jeg se gennem hækken rundt om vores grund, men nu er den tæt og grøn. På en og samme tid en frodig ramme om min have og en grøn fængselsmur. For jeg kommer næsten ikke udenfor den og ingen kommer ind. Ikke fordi ingen vil, heldigvis slet ikke derfor, men fordi jeg ikke kan holde til besøg - eller telefonsamtaler.... Det er en meget mærkelig lille verden.

Livet kommer og går udenfor den. På søndag skal min niece for eksempel konfirmeres 200 m fra hvor vi bor, men jeg skal ikke med.

Jeg tror stadig på, at jeg kommer til at blive fuldstændig rask. Jeg er ikke slået ud eller har givet op på den måde, men det ER svært. Lige nu er her meget stille.

Jeg vil ønske jer en god sommer. Vi ses helt sikkert igen, for jeg vil ikke undvære det og jer :-)


Kærlig hilsen Lisbet


PS: jeg er ikke nogen særlig flittig instagrammer, men jeg tror, jeg vil benytte det lidt mere her i sommer, bare for at få lov til at formidle lidt. Har I lyst til at følge med her, er I meget velkomne :-)  



24 kommentarer:

  1. Jeg håber rigtig meget for dig, at du kommer ovenpå snart igen. Jeg håber der findes noget der kan hjælpe dig. I hvert fald rigtig go' bedring herfra og jeg er klar til at læse med, når du føler du er klar igen. Med håbet om en go' sommer til dig og dine:) Kh Mette.

    SvarSlet
  2. Jeg ønsker dig bedring og mulighed for at kunne få nogle rigtig fine stunder denne sommer :)

    SvarSlet
  3. Rigtig god bedring og sommer til dig og din familie søde. Hvis du har overskud og ikke allerede har læst den, så kig lidt i "særligt sensitive mennesker" af Elaine N. Aron. Tror du vil have stor gavn i at læse den - den er spækket med måder at takle et hyper sensitivt sind som dit, lige nu er du jo helt vildt følsom efter dine rædsomme smerter og små ting kan gøre en kæmpe forskel. Jeg har selv læst meget i den efter jeg gik ned med stress og den har været en ekstrem hjælp til igen at magte indtryk osv (ja, bare min egen familie)

    Kram fra Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina! Tak for rådet med bogen. Det vil jeg helt sikkert følge. KH Lisbet

      Slet
  4. God sommer og jeg håber vi ses igen på den anden side :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
  5. God pause og god sommer til dig!

    - Anne

    SvarSlet
  6. Kære Lisbet!
    Rigtig god blog pause, og håber den indeholder en bedring. Din have er så utroligt smuk, og smukke billeder!
    Hilsen fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Mange tak! Kærlig hilsen Lisbet

      Slet
  7. Nyd pausen og så håber jeg virkelig du snart får det bedre og igen kan nyde verden udenfor... :D

    Knus <3

    SvarSlet
  8. Mange tak Jeanette! KH Lisbet

    SvarSlet
  9. Årh Lisbet. Jeg glæder mig til nye blogindlæg på et tidspunkt. Og et lille pip i ny og næ uden regelmæssighed og pligtfølelse er meget velkomment. Klem til dig. Kh. Liv

    SvarSlet
  10. Mange tak for din kærlige hilsen, Liv! KH Lisbet

    SvarSlet
  11. åh hvor lyder det helt forfærdeligt, sådan som du har haft det:( Jeg har pløjet din blog igennem for at se om jeg kunne læse mig til, hvad dine smerter helt konkret skyldes, men fandt det ikke - kun at det har noget med en sygdom/ulykke at gøre?
    Jeg sender dig alverdens god karma og håber du får en dejlig sommer med din familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle. Tak for din hilsen! Jeg skal nok skrive et svar en dag jeg lige har overskud til det <3 KH Lisbet

      Slet
    2. Hej Helle
      Så er jeg her endelig. Jeg var som 22 årig ude for et trafikuheld, hvor jeg fik whiplash og skader i hele den højre side af kroppen. De første år åd jeg mange piller men kunne fungere og studere. De sidste 17 år har det dog konstant været alvorligt med kroniske smerter i hele kroppen. De mange år med kroniske smerter har ødelagt kroppens smertealarmsystem/skadet centralnervesystemet, hvilket har mange negative konsekvenser. Det er svært at sige præcist, hvad der er årsag til mine smerter på nuværende tidspunkt, fordi så meget har virket negativt ind på hinanden gennem årene, men jeg har alle symptomer på fibromyalgi.
      KH Lisbet

      Slet
  12. Jeg tror dine blomster reflekterer rigtigt fint hvem du er - smuk, rank og selvsikker og alligevel sårbar. Du blomstrer måske ikke lige nu men jeg ved du kommer til det igen!
    God sommer og nyd din blomster-terapi ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den her Helene kender jeg vist i det virkelige liv :-) Tak min ven! :-*

      Slet
  13. Tusind tak for dit svar, pyha det er så vildt at du har levet med stærke smerter i i så mange år.... Jeg har i denne sommer haft stærke smerter - henover fire måneder - det svarer jo til 4 minutter sammenlignet med dine 17 år... Svært at begribe hvordan du har kunnet holde til det, men sådan noget opleves jo anderledes for den der er midt i det, og man har jo ligesom ikke et alternativ til ikke at lukke holde til det ... Har du været hele vejen rundt i det alternative behandlingssystem? Jeg sender dig de bedste tanker og ser frem til at læse flere af dine velskrevne tanker, betragtninger og beskrivelser ...

    SvarSlet
  14. Kære du,
    Jeg håber sommeren har været god ved dig ?
    Jeg kiggede lige ind for at se om der er nyt fra dig, og for at sige jeg sætter pris på dine små "fodspor" på min blog :-) .

    Rigtig godt efterår, og weekend, til dig
    Kh Maria.

    SvarSlet
  15. Kære Maria.
    Hvor hyggeligt med en hilsen fra dig. Lige præcis i dag er der så faktisk nyt.
    Jeg nyder meget at læse med hos dig. Du er en af dem, jeg straks klikker på, når du dukker op i mit feed :-)
    Kh Lisbet

    SvarSlet