fredag den 18. september 2015

Kender du Britt-Marie?

britt marie var her - Google-søgning:



Fredrik Backmans debutroman "En mand der hedder Ove" er en fantastisk bog og er med rette blevet meget populær. Jan læste den højt for mig i vinters og vi græd og grinede os begge igennem den! God bog, fik jeg sagt det? ;-)

Derfor skulle jeg selvfølgelig også høre hans anden bog: "Britt-Marie var her". Jeg skriver "høre", fordi jeg er blevet rigtig glad for lydbøger.

Er den så ligeså god som Ove? Ejj, ikke helt synes jeg. Men Britt-Marie er virkelig også fantastisk og værd at lære at kende. Bogen er bygget op på samme måde som "Ove". Først møder vi et kantet, fastlåst menneske med nogle virkelig komiske vaner og livsanskuelser. Efterhånden som handlingen skrider frem og livet bag folder sig ud, bliver vi klogere og alting giver mening. Men selvom alting giver mening, er der måske alligevel grund til at udfordre sig selv, lade sig rive med og forsøge at skabe et bedre liv? Det er et tema i begge bøger. Et tema jeg elsker!

Fredrik Backman er en dygtig menneskekender og byder på et skønt persongalleri af meget forskellige typer. Det er dejligt at kunne genkende sig selv rundt omkring i Britt-Maries udfordringer - og dermed selv blive udfordret lidt. Britt Marie er virkelig skøn og sjov hele tiden uden at ville være det. Hun er for eksempel ikke fordomsfuld. Slet ikke. Hun er bestemt heller ikke passiv-aggressiv. Hun er bare hensynsfuld...

I begge bøger lykkes det forfatteren at få en til at holde meget af en person, som slet ikke findes i virkeligheden. Det er også et talent :-)

Jeg ved godt, at jeg intet har skrevet om handlingen :-D  Læs en rigtig god anmeldelse af bogen her

God weekend!




8 kommentarer:

  1. Jeg holder så fantastisk meget af Ove. Sådan nærmest omsorgsfuldt-agtigt :o) så måske er det også meningen at jeg skal møde Britt Marie?! Tusinde tak for din fine beskrivelser. Har ikke læst anmeldelsen som du linker til. Tror bare jeg vil lære hende at kende stille og roligt gennem bogen ...
    God weekend. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er virkelig også noget helt særligt ham Ove! Det tror jeg bestemt, at du skal :-) Jeg synes, hun har samme kvalitet som Ove, at hendes person står tilbage som det vigtigste. Nok derfor jeg kunne finde på slet ikke at skrive noget om handlingen. Hun er værd at lære at kende...

      Kh Lisbet

      Slet
  2. Jeg vil så gerne læse de bøger, har dem på min liste over de bøger jeg skal huske..
    De får meget ros alle steder :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må du gøre. Jeg synes, at de har fortjent rosen, mest Ove, men også Britt-Marie. Forfatteren er kun 34 år har jeg set, så han kan skrive mange gode bøger endnu :-) Imponerende faktisk at han er så ung, når han virker så klog på mennesker.

      Kh Lisbet

      Slet
  3. Glad for at høre om gode erfaringer med lydbøger. Jeg har lige lavet et indlæg om det som jeg regner med at smide på bloggen i næste uge. Jeg er nemlig ikke særlig erfaren på det område. Kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Det må jeg læse så :-) For mig handler det om, at jeg ikke kan holde til hverken at læse, holde en bog eller ligge i den samme stilling ret længe. Derfor er det faktisk ikke en mulighed at læse romaner, og så er lydbøger jo genialt :-)
      Kh Lisbet

      Slet
  4. Tak for at jeg nu lige får hele to gode bøger til listen af det jeg skal høre- også her bliver det mest lydbøger- mens jeg kører bil.... God dag til dig Lisbet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de her to kan jeg i hvert fald anbefale. Det er smart at lydbøger ikke kræver hænder!
      Også god dag til dig :-)

      Slet