fredag den 2. oktober 2015

Blogs jeg kan li!




Jeg følger en del forskellige blogs: amerikanske simple-living, udenlandske med smukke billeder, lidt have og interiør og en del hverdag/personlige blogs. Hvad og hvor meget jeg rent faktisk klikker ind på og læser varierer meget. Jeg har lyst til at nævne en håndfuld blogs, som har det til fælles. at når de dukker op i mit feed bliver jeg glad. Det er jo en ret god kategori :-) Jeg synes, det er dejligt, når der er nyt fra dem og nyder at følge med. Det her er tydeligvis ikke et "Jeg-er-en-stor-anerkendt-blog-De-her-er-små-og-søde-Følg-dem" indlæg. Det er nærmere omvendt. Det er mig, der er lille og sød ;-) men derfor kan man jo godt sige tak!


Guld og grønne skabe (tidligere Bedårdyret)
Hazel har en af mine ynglingsblogs. Jeg synes virkelig, hun gør sig nogle kloge tanker om livet, som jeg føler mig beriget af at læse. Der er også grønne links og bæredygtighed. Udover Hazels kloge tanker er det jeg holder mest af ved bloggen, at den har sin helt egen stemning. Som en lille poetisk verden midt på det store internet. En verden fyldt med reportager fra kæresteture, god te, bøger og smukke gamle kjoler købt på Etsy.

Bare Wunderbar
Jeg har selv blogget godt et år, men læst blogs en del længere end det. Rakels blog var den første, jeg opdagede udenfor de rene haveblogs, jeg havde fulgt indtil da. Jeg blev med det samme fanget ind og beundrer meget Rakel. Hun er en mester i at tage smukke fotos og sætte dem sammen til smukke reportager. Hun er utrolig dygtig til at indfange stemninger og sætte fokus på værdien i det nære. Og så deler vi kærligheden til haven :-)

Mere Maria
Når Marias indlæg dukker op i mit feed klikker jeg som regel bare ind og læser med uden at tænke mere over det. Det er vel næsten noget af det bedste, man kan sige om en blog? At man har lyst til at følge med. Maria er glad for hverdagen og hylder den og de små ting, men er også reflekterende og tænksom og jeg holder af at følge med i de skriblerier, der kommer ud af det. Hendes univers er ærligt, nede på jorden og tiltaler mig.

Helt og Aldeles
Milles blog er fyldt med lækre inspirerende fotos. Store flotte billeder fra hendes meget personlige og stilsikre univers og stemningsfyldte små reportager. DIY´s, lækre opskrifter, fine tips og masser af atmosfære. Hun er designer og som en del af det jævnligt i Kina. Der er en dejlig stemning på bloggen, der emner af hygge og nærvær - og så synes jeg, at Mille virker rigtig sød! (Det gælder nu alle fem)

Skalotteløg
Charlotte fangede min opmærksomhed for et års tid siden med et indlæg om, hvad hun dog skulle gøre, for det havde vist sig at den søde lille pige. hun ventede var en dreng?! Det fandt hun nu hurtigt ud af og Martin Frømand virker som den skønneste lille fyr! Charlotte er sjov, skriver godt og personligt og kan finde på at skrive indlæg med titler som "Fem grunde til at jeg hader min baby". Hun er sådan en, man føler, at man gradvist lærer at kende og jeg har ganske enkelt lyst til at følge med i, hvad der nu sker i den lille familie nær Herning :-)


Jeg vil ikke sige andet end rigtig god weekend!
Man er meget velkommen til at anbefale blogs i kommentarfeltet, også gerne sin egen :-)




24 kommentarer:

  1. Tak for anbefalingerne :) God weekend :)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth ☺
    Tusinde tak for dine søde ord dem er jeg rigtigt glad for. Og tak for anbefalingerne, der lærte jeg også et par nye spændende blogspot at kende :)
    Rigtigt god weekend til dig og dine ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. De er meget velfortjente! Jeg synes, det er dejligt at du er begyndt at Blogge lidt mere igen :-)
      Tak i lige måde :-)

      Slet
  3. Og virkeligt smuk buket på det første billede... jeg elsker vilde buketter i smukke farver :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg glæder mig også meget over, at haven kan trylle så smukke blomster frem!

      Slet
  4. Det er altid dejligt med ny bloggerinspiration. Jeg vil smutte en tur forbi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Dejligt med en hilsen fra dig. God tur :-) og rigtig god weekend!

      Slet
  5. Fine anbefalinger :) kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre. Tak for din hilsen :) Kh Lisbet

      Slet
  6. Tusind tak for de fine, fine ord, Lisbet, dem er jeg simpelthen så glad for! Der var også et par blogs her, jeg ikke var stødt på før, som jeg vil glæde mig til at udforske :-) Håber, du får en dejlig weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Hazel. Det glæder mig! Det er lidt sjovt som blogland og de blogs man er stødt på er forskelligt fra person til person :-)
      Tak i lige måde!

      Slet
  7. Der findes bare så mange gode blogs og man kan slet ikke nå at læse dem alle sammen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, du har fuldstændig ret. Det bliver nemt ret tilfældigt hvad man falder over og hvor man vænner sig til at følge med :-D

      Slet
  8. Kære Lisbet
    Tusind TAK for dine fine og søde ord - de gør mig rigtig glad helt ned i maven. Jeg nyder også godt af dine smukke billeder og ord - så det er stort tak-for-dig lige tilbage <3 Håber I får en dejlig uge, klem Mille

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mille. Det er dejligt at gøre nogen glad :-) Tak for dine søde ord! Kram Lisbet

      Slet
  9. Tak for inspiration til nye blogge, ihvertfald nye for mig :-) KH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :-) Håber du kommer til at hygge dig med dem! KH Lisbet

      Slet
  10. Skønt med link-love. Er også stor fan af Mille som jeg har fulgt i årevis, og Charlotte som også bare er sød :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig rigtig søde begge to :-)

      Slet
  11. Dejligt med lidt nye indput. Jeg kendte faktisk ingen af dem, så nu må jeg lige lure lidt ;-)
    :-) Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må du gøre. God fornøjelse :-)

      Slet