lørdag den 30. januar 2016

Er katte dumme?

 


Ja, hvem skulle have troet det. At jeg skulle ende med at skrive en kattefølgeton! Almindeligvis er jeg virkelig glad for, at mine søskende læser med på bloggen, men lige i dag er jeg ikke så sikker. Jeg har nemlig tænkt mig at bagtale vores kat og den har tidligere været min søsters!

Et år har vi nu boet sammen med Teddy Brown og jeg må sige, at der er nogle ting, der har overrasket mig:

- Missekatten holder af at sove i en vindueskarm/bord/ seng med numsen godt ud over kanten med det resultat, at han en del gange er endt med at falde på gulvet, mens han sover. Så sidder han der og ser fortumlet ud.

- Oprindelig var det mig, der gav ham morgenmad, men det har nu længe været Alberte. Det forhindrer ham dog ikke i (selvom skålen allerede er fuld), at plage mig om morgenmad hver morgen  

- Inde/ude er åbenbart ikke det nemmeste koncept for katte, i hvert fald ikke for Teddy. Følgende scenarie er udspillet mange gange: kat kigger ind af køkkenvindue: "hej jeg vil gerne ind". Menneske åbner døren. Samme menneske, som før stod i køkkenet, stikker nu hovedet ud af døren og siger: "hej Teddy, vil du ind ?". Øjenkontakt med missekatten. Ingen reaktion. Menneske går tilbage til køkkenet, hvor katten gennem ruden signalerer: "jeg vil gerne ind???" Det kan man så gentage så mange gange, man vil. Vil man spare sig selv tid, åbner man døren og smækker den igen. Det er nemlig sådan man ved, om døre er åbne eller ej. Mennesker der står på trappestene og taler med en har intet med sagen at gøre.
Noget af det samme gør sig gældende med mennesker, katte og altandøre. På en kold dag er det lidt belastende, at man godt kan ende med at åbne døren tre-fire gange, før katten tænker: "Nårh, der er åbent... ".

- I lang tid gad jeg ikke at have ham i soveværelset, Det burde ikke være noget problem, for der er ikke noget særligt ved det. Der er vindueskarme og bløde senge andre steder. Endda på steder, hvor søde piger hellere end gerne klør på maven i mens. Alligevel kunne man ofte se den lille kat sidde foran soveværelsesdøren i håb om, at nogen ville lukke den derind. (lige på det punkt er han så måske ikke hverken dummere eller klogere end os andre. Vi kan også have en tendens til at tro, at den ene ting, der ikke kan lade sig gøre, ville have været meget bedre!)
Nu er jeg blevet blød. Han må godt være i soveværelset, men det har han ikke længere lyst til...

- For nylig stod katten og jeg i stuen og kiggede på nogle fugle på græsplænen. De var halvt så store som ham selv og han virkede ikke særlig interesseret. Lige indtil han pludselig for afsted og knaldede hovedet direkte ind i (glas)altandøren...

Uden at komme nærmere ind på det, virker mod heller ikke til at være en spidskompetance...

Lidt strengt er det jo at bagtale nogen, som både kan fange mus og fugle, selv finde hjem og som er både sød og nuttet. Alligevel er mit spørgsmål: Er katte dumme eller er det bare vores eksemplar, der ikke er så tynget af hjerne?

Som jeg tidligere har fortalt er både mit kendskab til og min interesse for dyr generelt begrænset. Som eksempel kan jeg fortælle, at vi bor på en rigtig hundeluftervej (Da børnene var bare lidt yngre, stod de tit ude på fortovet og spurgte folk: "Hej, må vi klappe din hund?") En af hundelufterne, som vi plejede at omtale som "manden med hundene", var blevet til "manden med hunden" uden at jeg havde opdaget det. Jeg stod og talte med manden, som begyndte at fortælle om sin sorg over at have mistet hunden og først da så jeg, at han kun havde en. Da jeg fortalte tragedien videre til børnene, sagde de: "ja, det er da længe siden..." Så jeg påstår ikke, at jeg er nogen ekspert.

Jeg havde bare en forestilling om at katte var meget snedige dyr?? :o)





fredag den 22. januar 2016

Jeg kender ikke nogen af dem!



For mig er noget af det allerbedste ved at have en blog ikke selve bloggen, men bloggens kommentarfelt. Jeg elsker det kommentarfelt!! I parentes bemærket er jeg meget glad og taknemmelig for kommentarerne, som det er allerede, så det er ikke derfor, jeg skriver. Jeg synes bare, at det kunne være sjovt at skrive lidt om det :-)

For et par år siden læste jeg et interessant og velskrevet indlæg af Anna på Laralil. Det handlede om det fald i antal af kommentarer, der var en stor tendens i blogland på det tidspunkt og om, hvordan hun oplevede det som blogger. Noget af det, jeg fik ud af at læse indlægget, var, at selvom det kunne virke sådan kendte alle bloggere langt fra hinanden. At kun ganske få havde mødt hinanden i virkeligheden og at tonen vist bare var hjertelig i blogland uden at det nødvendigvis betød, at man kendte hinanden rigtig godt.

På det tidspunkt læste jeg blogs, som jeg læste ugeblade og magasiner og jeg tænkte slet ikke i at kommentere. Jeg synes, det var sjovt at læse det, men tænkte også Njah, kunne det virkelig være rigtigt?? For det virkede meget internt og familiært.

Siden da er jeg jo så selv begyndt at blogge og kan derfor nu sige: Den er god nok, jeg kender ikke nogen af dem! Ind i mellem skriver en af mine søskende, kusine eller venner en kommentar, men bortset fra det, har jeg ikke mødt en eneste af dem, der hænger ud i mit kommentarfelt.

Der er nogle, som jeg føler, at jeg kender. Fordi de har kommenteret et stykke tid og vi derfor har en løbende samtale kørende i kommentarfeltet. Der er også nogle, jeg har mailet med og derfor måske ved nogle mere personlige ting om. Så er der bloggertyperne, hvor de følger med hos mig og jeg følger med hos dem og vi derfor er vant til at sludre i kommentarfelterne rundt omkring.

På en måde ved jeg meget om de bloggere, jeg følger. Jeg ved måske en hel masse om, hvad de synes er smukt, hvad de synes er sjovt, hvad der glæder dem, om deres hverdag, deres hobbyer, deres børn, til tider også meget personlige ting, hvis det er den slags blog. Jeg følger med på regelmæssig basis og ved på nogle måder mere om, hvordan det går hos dem end hos så mange andre. På den anden side er det ikke sikkert jeg aner, hvad de foretager sig til dagligt eller i hvilken del af Danmark de bor. Det er heller ikke sikkert jeg ved, hvordan de ser ud! Ind i mellem kender jeg ikke engang deres rigtige navn :-)

På trods af de lidt komiske elementer er bloggerfolket  en bekendtsskabskreds, jeg holder meget af.
Jeg har slet, slet ikke svært ved at komme i tanke om nogen jeg gerne vil drikke kaffe med "i virkeligheden", for jeg er stødt på rigtig mange interessante og søde mennesker. "I virkeligheden" er jo et lidt misvisende begreb, for de mennesker jeg kommunikerer med herinde er jo også helt virkelige, helt rigtige mennesker - eller det tror jeg i hvert fald ;-)

Med hensyn til det hjertelige synes jeg også nu, at det føles naturligt. Jeg bliver jo glad for, at folk skriver og det er en måde at sige "Velkommen i min stue" på.

Enhver er inderligt velkommen til at læse med så længe de overhovedet orker og gider uden nogensinde at give sig til kende MEN har nogen lyst til at melde sig ind i samtalen, men er bange for at trænge sig på, har lyst til at skrive en enkelt kommentar eller brænder inde med input og erfaringer, som vi andre kunne have glæde af (for jeg tror, at alle der læser blogs også læser kommentarfeltet) Så skal du vide, at du er hjertelig velkommen til at være med. Jeg vil blive glad for din kommentar og svare dig med "Kære" og "Kh" så alle andre vil tro, at vi er gamle venner! ;-)  



Bonusbillede: Fødselsdagkort fra min mand. I sidste uge - og for to år siden. Imponerende kreativitet ;-) 







mandag den 18. januar 2016

Godt nytår ;-) og ynglinge fra 2015




Nå men godt nytår ;) Blogjuleferien blev lidt længere end beregnet, men nu er jeg klar til at starte op igen. Jeg skrev et indlæg i hovedet tidligere på måneden om årsskifte, om at hælde mere til "Fuck you 2015" end "Thank you 2015", om et helt nyt dugfrisk år, om nye begyndelser og om, at januar er tiden for drømme og rene hjerter. Det var selvfølgelig helt vildt godt ;) men siden vi nu er helt fremme ved den 18. har jeg droppet det.

I stedet har jeg samlet en håndfuld af personlige favoritter. "Tættest på mit hjerte i 2014" kaldte jeg det tilsvarende indlæg sidste år. Overskriften i år er knap så inderlig, men indholdet er det samme: nogle af de indlæg jeg holder særligt af fra året, der er gået. Lidt blandet liv 2015 :-)


Er et hjertebarn! Det er et emne, jeg længe havde haft lyst til at skrive om og jeg blev tilfreds med resultatet.

En kærlighedserklæring til min elskede! Et kærlighedsbrev af den personlige, men ikke kun lyserøde slags. 

Jeg elsker tulipaner og har som regel rimelig mange i haven. Dette indlæg er en kavalkade af mange smukke plus mine dejlige piger! 

Jeg hygger mig meget med at blogge, når det, jeg skriver, er en blanding af noget meget personligt og lidt mere generelle småfilosofiske betragtninger :-)

Dette indlæg holder jeg af, fordi jeg holder af billederne. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at fotografere mine piger og satser på, at der bliver meget mere overskud til det i 2016!


Ha en god dag :-)