tirsdag den 9. februar 2016

Jeg kan åbenbart skrive




Jeg har altid været en snakker. "Du bruger så mange ord Lisbet" som en mildt sagde til mig engang. Det er sandt. Ordene har altid haft lettere ved at flyde ud over mine læber end ved at blive inde. Jeg har altid betragtet det mundtlige som mit rette element. Mundtlig eksamen var for eksempel mest et spørgsmål om at gå ind og smile og snakke. Jeg kunne også godt finde ud af skriftlige eksamener, men de var mere kedelige - og tog længere tid ;-)

Jeg har en meget nær veninde, som altid har elsket at skrive. Mens vi begge læste på universitetet (hun på audiologopædi, jeg på psykologi), kunne hun finde på at sige ting som, at det var en udfordring for hende ikke at fortabe sig så meget i den enkelte sætning, at hun ikke kom hurtigt nok videre med selve opgaven. Jeg hørte ordene, men forstod ikke, hvad hun mente. At skrive var noget hun kunne lide, det var slet ikke noget for mig.  

En lille anekdote om at det at skrive ikke er noget, jeg har opsøgt: Jeg gik på HF, hvor vi ikke fik årskarakterer, hvilket jeg var meget bevidst om. Min dansklærer bad mig på et tidspunkt om at skrive nogle bedre stile. De var for korte og det var tydeligt, at jeg ikke havde gjort mig umage. Mit svar var, at det gad jeg ikke, men jeg skulle nok skrive en god stil til eksamen! Det gjorde jeg så faktisk også, men set i bagspejlet var det måske lige sorgløst nok :-)

Med bloggen kom skriveriet så pludselig ind i mit liv alligevel. Det er en gave, jeg har fået af bloggen :-) Så længe man bare pludrer løs, er der ikke nogen, der siger, at man "taler smukt" eller "har et smukt sprog" men den slags kommentarer får jeg faktisk nu på mit skriftsprog. Altså... forstå mig nu ret. Det er ikke fordi, jeg tror, at jeg er et geni og det er ikke meningen, at I skal skrive: "Ja, det er rigtigt. Du skriver virkelig rigtig, rigtig godt" i kommentarfeltet :o) Det er ikke på den måde! Jeg glæder mig bare over det. Som man glæder sig over en gave, man ikke vidste, at man ønskede sig.

En meget skøn læser Laila har spurgt, om ikke jeg har lyst til at bruge mit skriveri som journalist? Det har jeg faktisk ikke. Ligesom det ikke frister det mindste at skrive en roman. Min 12-årige datter Isabella har derimod længe vist, at hun gerne vil være forfatter. Hun er heller ikke i tvivl om genren - hun vil skrive fantasy! Det jeg selv kan lide at skrive er noget, der er nært og personligt. En formulering af tanker og reflektioner. Det lyder på en eller anden måde pænere end, at jeg bare godt kan lide at skrive om mig selv! :-D

Ville jeg stadig skrive, hvis jeg ikke levede så isoleret? Ville jeg gide at skrive, hvis jeg kunne tale frit? Jeg ved det ikke, men jeg håber det lidt. For jeg har opdaget glæden ved at gøre mig umage med mine ord. At nusse lidt om sætningerne. At skrive i hovedet til det danner et afsluttet hele. Et lille stykke tekst. Et lille stykke hjerte.

En rigtig god samtale er stadig noget af det allerbedste jeg ved. Når ordene griber hinanden og alting giver mening. Det elsker jeg! Jeg har altid elsket at snakke. Nu elsker jeg også en lille smule at skrive :-)




21 kommentarer:

  1. Jeg elsker at skrive. Har altid skrevet og mine dansklærere synes mine stile var for lange.... Jeg elsker ord og læser også rigtig meget. Da jeg fik sclerose og handikappet blev jeg tilbudt at skrive for et firma om sclerosen. Det har jeg gjort i 8 år nu og jeg elsker det:) Vi får endda undervisning. Love it:o) Nogen ville nok også sige jeg taler meget.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan har jeg ikke haft det. Selvom jeg skrev lidt dagbog og digte som teenager :-) Det er så skønt at du kan arbejde med at skrive! At det er lykkedes for dig. Nej, ord på skrift og ord i tale udelukker ikke nødvendigvis hinanden ;-)

      Slet
  2. Jeg har ikke altid elsket at skrive, men jeg har via mit job brugt en del krudt på at lære det ordentligt :-) Jeg taler ikke meget... eller... kun med dem jeg kender (er introvert). Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det at blogge er ikke så introvert er det det? Eller er det netop noget andet fordi det er på skrift?
      Kh Lisbet

      Slet
    2. Det er nemmere i hvert fald bare at sidde bag skærmen og selv kunne bestemme, hvornår man vil skrive/tale. Det kan man ikke i feks sociale sammenhæng. Kh B

      Slet
    3. Ja det er rigtigt. Det er en meget stor forskel. Ha en god dag Birgitte!

      Slet
  3. Herligt at opdage nye sider af sig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, nye sider giver nye glæder :-)

      Slet
  4. Herligt skriv;-) og sjovt at få et indblik i din skoletid, høre lidt om hvem du også er.
    Dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ;-) Smil, eller var i hvert fald. Jeg er blevet meget mindre sorgløs med årene desværre!
      Tak i lige måde <3

      Slet
  5. Kære Lisbet
    Skrive, det kan du i hvert fald! Tak for dit indlæg. Det er så dejligt - og ret morsomt - at læse baggrunden for det med skrivning for dig. Og tak - fra mit hjerte - fordi du skriver, jeg er en skøn læser. Det bliver jeg rørt over. Tak, Lisbet.
    Jeg forstår godt, du ikke vil det journalistiske eller skrive en roman. Og meget held og lykke til din datter! Man må gå derhen, hvor energien til at skabe - og dele - er, tænker jeg. Altså indeni én. For det er livet, som banker på og vil ud.
    Og at være menneske, er en formidler og former af det.
    Og blogging er et fantastisk medie. Et af mange skønne udtryksformer.
    Jeg lærte engang på pædagogseminariet, i dramatimerne, at få andre mennesker - publikum - til at le, er noget af det sværeste. Det lærte jeg så igen, lige inden jeg blev syg, hvor jeg var på kursus hos Brita Haugen, fordi jeg rigtig gerne ville være fortæller.
    Og når jeg læser dine tekster nu, Lisbet, ler jeg, og tænker, du kan virkelig få folk til dét.

    Med mange varme hilsner fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila

      Tak for din kommentar :-) Ja, det er spændende, hvordan det udvikler sig for Isabella. Udover bøger elsker hun også film, så hun synes heller ikke manuskriptforfatter lyder dårligt! Lige siden hun var helt lille, har hun hver aften skrevet historier i hovedet, inden hun sover. Det gør hun stadig. Det er sjovt, som du skriver, hvordan skabertrangen kommer forskelligt til udtryk hos os hver især.

      Du er jo helt sikkert en dygtig fortæller. Begynd at blogge Laila. Det ville gøre mig glad. Du har så meget på hjerte :-)

      Det med at le... Sjovt at du skriver det, for jeg tænker slet ikke på mig selv, som en der er sjov!

      Kram Lisbet

      Slet
    2. Men det er du altså, kære Lisbet, i hvert fald for mig:)
      Hvor lyder det som en fin evne at have, som Isabella har. Det må bringe hende meget glæde. At skrive historier i hovedet. Jeg har aldrig hørt udtrykket før, i grunden. Men jeg forstår jo sagtens, hvad det er.
      Jeg tænker, uanset om hun har lyst til at udtrykke det engang arbejdsmæssigt eller ikke, er det en fantastisk evne at have, rent personligt. Det er en måde at lege på; det skaber, forløser og bearbejder. På en anden måde, end fx at skrive dagbog.
      Jeg ønsker Isabella alt det mest bedste på hendes vej:)
      At blogge, for mit vedkommende, jo. Når tid er, og det er den ikke nu. Kæmper en stor kamp i kommunen - og står alene i dét, så dér må jeg være stærk, også skriftligt - og har en privat blog for min familie og venner. Vi bor langt fra hinanden, så derfor.

      Alle bedste hilsner til dig, søde Lisbet, Fra Laila


      Slet
    3. :-)
      Ja, hun er jo kun 12 år. Hendes liv kan udvikle sig i mange retninger, men jeg tænker som du, at hendes rige indre liv er en gave uanset, hvordan hendes fremtid kommer til at se ud. Tak :)
      Det er jeg ked af at høre. Jeg har haft det tæt nok inde på livet til at vide, at det ikke er en kamp nogen bør kæmpe alene <3

      Alt godt ønsker jeg for dig Laila!

      Slet
    4. Tak, Lisbet!
      :)
      Og mange varme hilsner herfra.

      Slet
  6. Endnu et dejligt indlæg fra dig. Det er det du (også) kan, skubbe til eftertænksomheden hos mig. Jeg selv elsker ord, skrevne og talte. Ligemeget. Og ... tilbage til din blog: jeg er vild med dine fotos!
    Se, det blev en masse ros, men fik også lige sat mig selv i centrum lidt der ... tsk tsk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej ikke centrum vel? Bare en spejling - vist et bedre ord ;-)

      Slet
    2. Det er i hvert fald en ting jeg synes, det lyder rigtig dejligt at kunne, skubbe til eftertænksomhed. Fordi jeg har mig selv i centrum lagde jeg mest mærke til rosen ;-)

      Slet
    3. Ja lige præcis. Et bedre ord, men også et meget mere rigtigt ord :-) Det er jo netop superskønt, når nogen gider at tænke med :-)

      Slet
  7. Uanset hvad så skriver du inderligt og vedkommende, og ikke længere sorgløst. Desværre :-) og hvis du formår at skrive som du gør lige så ubesværet som jeg formoder du taler eller talte, så er det en gave. Og dejligt at vi har lært dig at kende skriftligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inderligt og vedkommende. Sådan vil jeg gerne skrive!! :-) Jeg synes også det er ubesværet at skrive, men med den rare tilføjelse at jeg har puslet lidt mere om dem før de bliver sluppet løs! Egentlig tror jeg altid jeg har formuleret, jeg har bare ikke haft et fast sted at gøre af det. Tak i lige måde Ellen. Nu er jeg jo nødt til at blive ved med at skrive :-)

      Slet