fredag den 18. marts 2016

Er bog-elskere sårede mennesker?





Det er min oplevelse, at der er over gennemsnittet mange bloggere og bloglæsere, der også læser romaner. Det er måske ikke så underligt, i hvert fald er det, det indtryk, jeg har! Derfor har jeg et lille spørgsmål:

Jeg har hørt "En pige og en dreng" af Morten Brask. Den handler om kærligheden til en kvinde, om at blive far og om efterfølgende at miste sine for tidligt fødte tvillinger. Den er god. Bygger på forfatterens egne oplevelser og er både barsk og rørende. I starten af bogen er fortælleren meget forelsket i den pige, som senere bliver moderen til hans børn. Hun er meget smuk og cool og han tør ikke at nærme sig hende. Heller ikke selvom hun, ifølge ham, viser sårbarhed ved at læse på offentlige steder! Hun viser dermed, at hun har "det sår i sig, der får mennesker til at opsøge romaner".

Den var ny for mig! Umiddelbart tænker jeg egentlig ikke, at han har ret, men det er altid interessant, når noget man aldrig har tænkt over, bliver præsenteret som en selvfølgelighed. Jeg er dog med så langt, at det altid er rart at græde lidt over sine egne sorger, når nu man alligevel er i gang med at græde over de kvaler, som personerne i bøgerne møder :)

Hvad siger I? Har han ret :o)



16 kommentarer:

  1. Uh, den var god! Og nok et af den slags spørgsmål som ikke let lader sig besvare... Ikke sådan lige med et fingerknips, i hvertfald, det kræver lige at man tænker lidt.... Men jo, for mit eget vedkommende (!), så tror jeg han har ret?...

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Ja, for mit vedkommende tænker jeg heller ikke, at der er et enkelt svar. Jeg vedkender mig også gerne at have sår, men jeg kan jo ikke vide om jeg lige så gerne havde læst bøger uden eller om sår lige så godt kan lede en et andet sted hen! Men jeg synes som sagt også, at det var en interessant påstand, han lige fik slynget ud i forbifarten!

      Slet
  2. Jeg kender ikke bogen, men den lyder god :-) Måske er det ikke så meget et sår, men mere en trang... til at lære noget om sig selv og andre gennem bøger? Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den også :-) Den er fra 2013. Det synes jeg i hvert fald også er store ting bøger giver: identifikation og indblik. At man kan blive klogere på sin egen og andres verden ved at læse fiktion, selvom det jo egentlig lyder lidt mærkeligt ;-)

      Slet
  3. Jeg tænker mere det kræver en vis følsomhed og empati at læse, ikke at man er såret.
    Jeg har da stortudet og Kulla Gulla og hendes kvaler, da jeg var barn og jeg har haft en ganske fin barndom. Jeg elsker at læse en god velskrevet bog og anser bestemt ikke mig selv som "såret"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det hyggeligt, at du kommenterer Bente :-) Ja, det var nemlig også det med børne-læsere, der fik mig til at tænke, at det vist ikke er en generel sandhed. Når jeg helt uvidenskabeligt kigger mig omkring på tidligere og nuværende børne-læsere, kan jeg ikke se det mønster. Både jeg, Jan og Isabella kender til som store børn, at være så langt væk i bøgerne, at omgivelserne skal råbe meget højt for at få kontakt! men mon ikke det mere handler om indlevelse? :-)

      Slet
  4. Jeg får lyst til at sige til Morten Brask: Det sår i sig, som får mennesker til at skrive romaner. For jeg tror, det er dét, det handler om: Om man er læser eller forfatter eller kunstoplever eller kunstner: Såret. Morten Brask skiver helt sikkert også rundt om sit sår. Og sådan ét har vi vel alle? Større eller mindre. Bevidst eller ubevidst. Og nogens er blevet til ar.
    Jeg har i hvert fald ét sår. Og jeg drømmer om det. Og jeg kan også godt li´at læse!
    Tak for dit svar til mig sidste gang, Lisbeth. Jeg synes, det lyder som en god deal, du har sat dig: Mere selvomsorg og handlekraft mod bedre mål. Jeg hepper på dig: )
    God weekend og tak for spændende spørgsmål.
    Kh fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har et sår og du kan lide at læse. Så er det jo afgjort! ;-) Ej, jeg tænker også, at det er som du skriver, at de sårbarheder, vi alle har i større eller mindre grad, bærer vi altid i os og tager med os alle steder hen, både som skaber og som modtager, ikke kun til bøgernes verden. Men at man ligefrem skulle kunne kigge på en, der læser et offentligt sted og tænke: "nånånånå, sikke hun sidder og udstiller sin sårbarhed" synes jeg er en sjov tanke :-)
      "En pige og en dreng" er en meget, meget konkret og åbenhjertig bog, så lige i dette tilfælde er det meget tydeligt, at han ikke alene skriver rundt om, men udfra egne sår.
      Tak for hepning! Jeg har også en god følelse med det. Skriver nok lidt mere om det inden længe ;-)
      Kh Lisbet

      Slet
  5. Syntes også at Laila beskriver det så fint:-) Genkender af og til trangen til at skrive en bog, og engang skulle den handle om alle sårene. Jeg læser ikke så meget i tiden, i alle tilfælde ikke bøger, og hvis det er bøger, så er det om planter og blomster. Den sidste jeg har læst er af Tante Grøn, og ved den læsning poppede også følelser frem af forskellig karakter.....
    Kærlig hilsen til dig Lisbet, og tak for en dejlig blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er både klog og god til at formulere sig hende Laila!
      Det med bogen kan jeg godt genkende ;-) Jeg har også læst Tante Grøns bog, hun har et særligt talent for at vække følelser, både med sin have og med ord!
      Jeg husker stadig tydeligt den allerførste kommentar nogensinde på min blog (bortset fra lidt hep, hep fra mine nærmeste). Den var fra dig og jeg blev så glad! Jeg er rigtig glad for, at du stadig er her <3

      Slet
  6. Kære Annette og Lisbet

    Vil sende jer et stort knus, begge to: )
    Og sige: I lige måde. Nyder altid at læse jeres ord. Og nu fik jeg lært Tante Grøn at kende også. Tak.

    Kærligste hilsner fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for knuset!
      Tante Grøn er lidt en stjerne indenfor haveverdenen - velfortjent :-)

      Slet
    2. 1000 tak for knuset Laila, du får lige et stort et retur:-)
      Og god påske til jer begge:-)

      PS Lisbet, du skriver fantastisk og ærligt, også tager du smukke billeder:-)

      Slet
    3. Tak i lige måde Annette - og TAK :-)

      Slet
  7. Interessant indlæg! Jeg har selv læst bogen og anmeldt den på min blog, og jeg synes, at den er fantastisk, rørende og smuk. Det er et spændende og tankevækkende spørgsmål. Jeg tænker at alle mennesker vel er sårede i større eller mindre grad... At læse bøger er måske en måde at arbejde med sine følelser på en blid måde. Selv læser jeg i perioder enormt mange romaner. Det er som en trang inden i mig, der om efteråret og vinteren, får mig til at læse flere romaner om ugen. Så kommer sommeren, og jeg må ud i verden og i lyset. Jeg er også langt mere reflekterende om efteråret og om vinteren - sammen med bøgerne. Hvor jeg om sommeren er mere ude og mindre navlepillende etc. he he;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk læste jeg bogen på grund af din anmeldelse. Det ligner mig utrolig dårligt ikke at linke! Jeg anbefalede "en pige og en dreng" til en veninde, der selv har mistet en nyfødt søn med den begrundelse at "den var god at græde lidt til"! Det syntes hun var en komisk måde at anbefale en bog på :-) - men for mig giver det god mening. Jeg synes, du har ret i, at det er en blid måde at arbejde med sine følelser på - som man godt orker og kan holde til og endda kan hygge sig imens :-)
      Det kan være, at det simpelthen er forårets skyld, at jeg lige for tiden har svært ved at skrive reflekterende indlæg ;-)
      Kh Lisbet

      Slet