mandag den 11. juli 2016

Skøre kvinder og skøre drømme


Bryllupsdag fornylig ;-) 


 
Jan friede til mig på knæ, med 70 (!) røde roser og en romantisk tale - på hans kollegieværelse i Hvidovre! Det er et dejligt minde, fyldt med glæde og forelskelse. Jeg husker dog, at jeg tænkte, at det havde været helt perfekt på knæ, med 70 (!) røde roser og en romantisk tale - i den idylliske ende af Tivoli ...

Vores bryllupsfest blev holdt i et selskabslokale i Brønshøj med en lille gårdhave til. Det var der ikke noget i vejen med, bortset fra, at jeg inden da havde slæbt Jan med ud i dyrehaven for at se en restaurant. Den var præcis, som jeg vidste, at den ville være: helt perfekt og alt for dyr. Ved busstoppestedet på vej hjem græd jeg! :-D

Hvad skal jeg sige? Jeg var ung, romantisk, drømmende og dramatisk - og havde set rigtig mange amerikanske film ...

Jeg indrømmer blankt, at jeg stadig kan være mere romantisk, drømmende og dramatisk, end hvad livet kan leve op til, men ved I hvad? Lige her omkring, jeg tror nok, det er i dag :-) :-) er det 20 år siden, at vi blev kærester og så meget ved jeg: det er ikke, hvordan det begynder, der er det vigtigste. Det er alt det, der kommer bagefter <3