mandag den 10. oktober 2016

Det var ikke min mening bare at forsvinde!


Det var ikke min mening bare at forsvinde fra bloggen! Jeg spekulerer selv på, hvad der mon sker, når nogen pludselig er væk, om der mon er sket noget meget alvorligt? Min plan var at blogge hele sommeren igennem. Da det kom til stykket, viste det sig bare at være fuldstændig urealistisk. Det er naturligvis ikke alt, jeg kan tillade mig at fortælle om her og sommeren var delvist i den kategori.

Overskriften for livet har været noget med at forsøge at balancere mellem på den ene side et behov, der krævede mere, end jeg havde (og inderligt ønskede!) at give og på den anden side vigtigheden af, ikke at falde ud over kanten - igen. Hvilket er svært, når man ikke ved præcis, hvor kanten er og dermed om og hvornår, man falder.

Nu er det så ikke længere sommer, men efterår. Det akutte er lidt i aftagende (endelig!) og på nuværende tidspunkt er det delvist positive ting, der belaster, fordi vi er i fuld gang med at etablere nogle løsninger, som på sigt forhåbentlig aflaster. Det er lidt et paradoks jo, at man kan have behov for at skabe noget nyt uden rigtig at have de ressourcer, processen kræver, men jeg har en virkelig god fornemmelse. Jeg tror, det bliver godt!

Jeg ved godt, at det bliver lidt kryptisk, når jeg ikke fortæller noget konkret, men jeg ville alligevel lige tjekke ind og sige, at jeg er her stadigvæk. Jeg skal bare lige .... lidt længere væk fra kanten.

Jeg har besluttet at forlænge min ikke planlagte blog-pause til efter jul. At blogge er en stor glæde og et værdsat fællesskab, men det er også, for mig, noget der kræver ressourcer. Jeg trækker alle ressourcer, jeg kan finde, "hjem" i et forsøg på at komme et lidt mere overskudsagtigt sted hen, for det trænger vi virkelig til, min lille familie og jeg.


Jeg savner jer! Vi ses <3 Ha det godt.

Kærlig hilsen Lisbet