tirsdag den 10. januar 2017

Dengang jeg var digter


Månen blinker og smiler
Tænder en stjerne for mig
Siger den kun stod op for at trøste
At lette mit savn efter dig

Men hvad er en blinkende måne?
Stjernen, den gav mig i gave?
Hvad er vindens blide sang,
når nu det er dig, jeg vil have?

( ... der var et vers mere, men jeg kan ikke huske det ... )


Som helt ung præsterede jeg at være forelsket i en fyr, jeg kendte, men ikke så særlig ofte, meget længe. Uden at jeg af den grund havde flirtet med ham, ikke på nogen direkte bevidst måde i hvert fald. Min far fik mig overbevist om, at det var en god ide at finde ud af, om gutten havde det på samme måde som jeg. Godt råd jo, så jeg sendte dette fine digt, jeg havde skrevet. Underskrev med mit navn. Intet andet!

Stakkels fyr. Han svarede ikke, og det var jo også en slags svar ...

I nogenlunde samme periode af mit liv blev jeg 18 år. Jeg husker aftenen før meget tydeligt. Jeg lå i min seng overvældet af det uafvindelige, epokegørende, skelsættende ved denne nat. Opfyldt af følelser og højtidelighed skrev jeg:

"Farvel barndom. Jeg elskede dig."

På fredag bliver jeg 45 år. Hvor er det længe siden og hvor er jeg på mange måder fuldstændig den samme - og en helt anden :-)






17 kommentarer:

  1. Altså, han fik jo simpelthen dit hjerte ned posten, og så SVAREDE han ikke en gang?! Jeg håber i den grad, at mine sønner er opdraget bedre i fald de skulle være så heldige, at en pige en gang vil sende dem sine tanker. Jeg har i øvrigt også sendt ting med posten til fyre. Bon Jovi-tekster, kan jeg huske (man må jo låne hos andre, når ikke man selv har evnerne...). Tror faktisk jeg var ude i noget 'Bed of roses' - kors, det var pinligt, nu jeg tænker mig om....
    Jeg synes stadig du er en digter, Lisbet, både med ord og billeder! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Han kom faktisk hen til mig på et senere tidspunkt og sagde, at jeg måtte undskylde, at han ikke havde svaret, men han havde simpelthen ikke vidst, hvad han skulle skrive. Det havde nok været lettere med noget knapt så inderligt :O) Men ja, helt vildt strengt, også selv om jeg selv har ikke-svaret mere end en gang ..

      Det er det, nogle ting fremstår lidt anderledes, når man tænker tilbage på dem, end hvad de gjorde dengang ...
      og Tak <3

      Slet
  2. Åh sikke en fin historie og et dejligt lille digt. Stort tillykke med de 45 ;-) He, så er du jo faktisk ældre end mig. Ikke meget dog. Men lidt kan også gøre det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lidt strengt at udstille sit fortids-jeg. Dengang havde det jo været MEGA pinligt, hvis nogen havde læst det (bortset fra at mega-pinligt ikke var et ord) Nu synes jeg det er sjovt, jeg har siddet og skrevet det engang.
      Og tak ;) engang var det jo vældig vigtigt at være ældst ;)

      Slet
  3. Tillykke til dig på fredag, Lisbeth! Seje kvinde.
    Jeg synes, det digt er så rørende. Fordi du så sårbart fortæller om dine følelser. Tænk, du turde sende det. En klog far, du har.
    Sender dig endnu et tillykke - jeg håber,du får en rigtig dejlig dag: )
    Kærlig hilsen herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila! Jeg må indrømme, at jeg kun tænkte på det som en sjov anekdote, at jeg var så drømmende en lille sag, at jeg sendte sådant en digt i stedet for at skrive: "Skal vi være kærester: ja, nej, ved ikke" :-)
      Ja, meget klog far jeg har <3

      Slet
    2. Kære Lisbeth. Jeg forstod godt, at du mente det som en sjov anekdote. Og min kommentar bunder i min oplevelse, ud fra min verden, respekten for - og mødet med dit digt og dine følelser dengang. Og ud fra min verden - sådan vil jeg altid skrive.
      Så kan det være vi mødes på vejen. Det håber jeg: )
      Bedste ønsker sendes din vej.

      Slet
    3. Kære Laila, vi mødes altid. Jeg har aldrig oplevet andet:) og TAK fordi, du skriver på den måde! Det er bare en speciel oplevelse nogle gange, at jeg for eksempel som her tænker: "ha,ha tænk at jeg skrev det" uden at vide, hvordan det bliver læst. Jeg tror, det var et "skuffe-skriv", der blev hevet frem til anledningen, som ikke fra starten var beregnet for andre øjne end mine egne, men du har jo ret: uanset hvor floromvundet jeg synes, det er nu, så var det jo dybfølt dengang for unge Lisbet <3
      Stort kram Lisbet

      Slet
    4. Åh, det er godt, du oplever det sådan. Tak fordi du skriver det. Sådan føler jeg det også, og jeg forstår dig: )
      Nogen gange er det bare så svært at kommunikere humor, smil og kram via det her net, synes jeg. Ville ønske vi lige kunne sidde over en kop kaffe i stedet for.
      Det med at sende noget ud, som bliver modtaget anderledes. Der tænker jeg, det minder om en kunstners virkelighed og mange andre, en journalists virkelighed, fx. Altså, at når man har sendt et materiale ud til andre, så ejer man det på en måde ikke mere. Selvom man alligevel gør det og holder det tæt på sit hjerte - så har man ingen kontrol over, hvad materialet bliver til, i mødet med andres virkelighed. Og man kan let føle sig misforstået, som afsender.
      Så er det godt, alligevel, at de her taster findes, og vi finder en vej tilbage: )
      Bedste knus til dig, herfra.

      Slet
    5. Jeg håber, vi kommer til at drikke kaffe engang Laila. Det vil jeg rigtig gerne!
      Ja, det er det. Man er nødt til at give slip på det 🙂
      Ha en rigtig god dag ❤

      Slet
    6. Tak. Og tak i lige måde, kære du.

      Slet
  4. Tillykke med de 45 Lisbet :-) jeg husker alt for godt, det med at blotte sit hjerte uden at få svar - eller et helt forkert svar... på mange måde er vi slet ikke de samme personer. Erfaringen sørger for at vi bevæger os videre. Og alligevel holder vi de minder dybt et sted i os, hvor de er med til at præge og skabe os til dem vi er i dag. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-) og tak for din fine kommentar <3 Ja, der er sket meget, siden jeg lå den aften som næsten-voksen og følte, at jeg var nået til et meget skelsættende sted i mit liv! Jeg kommer ikke til at ligge vågen op til min fødselsdag i år af de grunde, men op til 50 år måske? ;)

      KH Lisbet

      Slet
  5. I dag er det Lisbets fødselsdag hurra hurra hurra-du ønskes en helt igennem dejlig dag-her skinner solen lystigt gad vide om det ikke er for dig:-)))
    Dejlige minder, det er altså sjovt at opleve hvordan man selv forandres på visse områder, og ikke kun de ydre;-)
    Fødselsdags-solskinds-hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nårh, sikke en dejlig hilsen :-) Tak! Solen skinner skam også her :o)
      Jeg forstår ikke, hvad du mener med det ydre ;-)
      Kh Lisbet

      Slet
  6. Hvor er du interessant og fuld af overraskelser vil jeg notere mig yderligt og besøge din dagligdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en dejlig kommentar at få :-) Tak Lone og velkommen til!

      Slet