onsdag den 15. marts 2017

Lige nu kan alting ske!








Denne tid på året er næsten det tætteste man som voksen kommer på uendelig:) Lige nu kan alting ske. Det hele ligger foran os. "Det hele" forstået som et halvt år, der måske bliver fantastisk. Forår, sommer, sensommer, indian summer? Måske kommer solen faktisk til at skinne uafbrudt de næste seks måneder. Måske bliver der endeløse utallige lyse varme aftner? Måske bliver det sådan et år, hvor man i slutningen af september glæder sig til at kunne trække i jeans og en striktrøje (det 'er sket!)

Måske. Endnu ved vi det ikke, men en ting er sikkert: skønhed er på vej! En overflod af blomster de næste mange, mange måneder. Grønt, grønt, grønt. Lys himmel. Blåt hav :)  

Glædelig midt marts :)









fredag den 3. marts 2017

Om at gøre det man har behov for








Jeg har lyst til at skrive lidt om at gøre det, der er nødvendigt. Træffe de beslutninger man har brug for at træffe. Møde de behov man har (hvis man kan) helt uafhængigt af, om det er et behov andre også har. Uafhængigt af om det giver mening i andres øjne eller nærmere virker som fuldstændigt overkill.

Da vi i efteråret indhentede tilbud ved forskellige anneks-firmaer, var der en sælger, der skrev en intern kommentar i en mail, som han ved en fejl medsendte til os. Der stod: "det var vist lettere for dem at blive skilt J". Det var selvfølgelig en latterlig og sårende kommentar, men det siger også noget om, at de bevæggrunde, der lå bag vores anneksprojekt ikke var nogle, han mødte ofte.

Processen fra sidste sommer til sidste håndværker ( i denne omgang) gik hjem i går (!) har været alt for lang og alt for hård - for mig. Men det har dog også været mega tilfredsstillende at kunne HANDLE. At kunne gøre noget.

Hvis der er en følelse, jeg er kommet til at hade gennem livet er det afmagt! Følelsen af, at det her går ikke. Det fungerer ikke. Jeg kan ikke. Jeg bliver syg af det her, men der er intet, jeg kan gøre ved det. Den situation har jeg stået i så uendeligt mange gange, at jeg kan genkalde mig følelsen på et splitsekund. Afmagt. Der er ikke meget, der er værre at ligge vågen om natten på grund af. Ikke meget det er værre at føle sig lammet på grund af.

Der er masser af situationer i livet, hvor der ikke er noget at gøre. Der er meget, der er uden for vores kontrol. Desværre! men nogle gange kan man måske gøre noget. Noget der bare ikke er faldet en ind før. En ide man endnu ikke har fået.

Problemet med gode ideer er jo, at man ikke har nogen som helst glæde af dem, før man har fået dem! Derfor har jeg tænkt mig at skrive nogle meget konkrete ting her. Jeg ved, at nogle af jer, der læser med, selv er syge på forskellig vis, så nogen kan måske bruge det direkte. Ellers kan det måske starte en associationsrække et helt andet sted hen :)

Tre ting jeg ikke havde tænkt på for et år siden:

1. Jeg har fået nogle rigtig lækre høretelefoner, som udover at svøbe mine ører i det lækreste bløde, bløde læder er støjreducerende. De er gode at hive frem ved koncentreret støj i kortere perioder. Der er en modlyd i dem, som for mig lyder rigtig meget som stille regn. Mine hedder "Quiet comfort 35" fra Bose. Ingen spons. Bare for at være konkret.

2.  Nogen foreslog sidste år lydisolering af et værelse. Det har vi aldrig tænkt på før, men det er en rigtig god ide, for hele vores hus er meget lydt. Var vi ikke gået efter annekset,  havde vi helt sikkert satset på det. Et skønnet tilbud på vores ret lille soveværelse var 10.000-15.000 kr.

3. Annekset. Gid vi havde tænkt på det noget før. I den sammenhæng skræddersyede løsninger:
a) Annekset er forholdsvist aflangt (8 m)  fordi jeg har brug for at kunne gå rundt. Kan jeg ikke bevæge mig, kan jeg ikke holde mine smerter nede.

b) Jeg er overfølsom overfor lys og har derfor brug for at kunne skifte mellem lys og mørke. Derfor bliver "hvile-hjørnet" afskærmet af et forhæng på tværs af rummet (i noget smukt velourstof :)) der kan trækkes til og fra.

c) Når jeg har brug for at restituere, betyder det rigtig meget, at det er sammenhængende tid uden afbrydelser. Ikke mange små pauser afbrudt af interaktion. Derfor er det rigtig godt, at der er badeværelse og tekøkken - med lydsvagt køleskab naturligvis ;) så jeg kan tusse rundt i fred uden at skulle forholde mig til, hvad der nu måtte foregå i resten af huset.

Kronisk sygdom og god økonomi følges som bekendt ikke ad. Derfor var vi fra starten indstillet på, at hvis vi skulle hæve hele Jans pension for at financere projektet, så måtte det være sådan. Ikke fordi vi er hverken dumme eller uansvarlige med penge, men fordi vi vidste, at vi var nødt til at gøre noget. Lige nu, mens vores børn bor hjemme. Det blev ikke nødvendigt heldigvis, men der var også noget tilfredsstillende i at beslutte: vi gør det her, uanset hvad, fordi vi ved, at det er den rigtige beslutning for vores familie.    

Vores tiltag her kommer ikke til at gøre mig rask. Det kommer ikke til grundlæggende at forandre noget, men det kommer til at give os et bedre udgangspunkt for livet. Vores liv med de udfordringer vi har og det kommer til at mindske mængden af afmagt og det er en virkelig, virkelig god ting!


PS I får lige lidt flere billeder, bare fordi jeg elsker kombinationen af sollys, sidste års forfald og nyt liv på vej <3 







God weekend :-)