tirsdag den 11. april 2017

Eftervirkninger

 




De sidste par måneder har været lidt en rodet og forvirrende tid. Lidt antiklimaks på antiklimaks. Antiklimaks i første omgang, at da huset ENDELIG kom, blev der et langt - og ikke mindst uventet -krævende efterspil på grund af sjusk og snyd. Da røgen så endelig lagde sig efter det, blev det tydeligt (hvilket ikke er overraskende, men alligevel irriterende) - at der ikke er noget som helst nyt, jeg "bare" kan gøre. Heller ikke begynde at bruge et splinternyt og virkelig dejligt anneks. Jeg (min hjerne) har brug for tilvænning. Langsomt over tid.

Vi har i en periode haft en aflastningslejlighed og fordi jeg vidste, at vi ville få brug for en gradvis overgang fra at have den til kun at bruge annekset, havde vi planlagt en periode til at sikre det. På grund af de mange forsinkelser med levering, blev der imidlertid ikke nogen overgangsperiode. Hvilket for mig personligt betød, at annekset blev en yderligere belastning istedet for en aflastning. Det kommer til at ændre sig over tid og det er så småt begyndt at blive bedre, men jeg må sige, at det har været sådan en tid, hvor jeg har tænkt at SUK! nogle gange var det altså dejligt at have et nemt liv - bare noget af tiden!

Det tager tid at indføre nye rutiner og finde ud af, hvad der fungerer godt og knap så godt. Sådan er det jo og det er vel heller ikke usædvanligt, at når man har sat sin lid til noget igennem lang tid, bliver man lidt træt, når det ikke umiddelbart løser alle ens problemer (selvom man godt ved det). Jeg har i hvert fald været træt og ikke rigtig hverken orket eller gidet de nye store udfordringer. Tingene begynder at stabilisere sig en anelse nu og det er rigtig dejligt.

Jeg holder mest af at skrive blogindlæg, når det falder mig naturligt at twiste det med noget positivt på en eller anden måde. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Jeg er ikke så god til at skrive den her type indlæg, som mest er informative, nok fordi jeg ikke rigtig føler, at de tjener et formål. Men nu er det lidt tid siden, at jeg har været her sidst, så idag vil jeg blot tjekke ind og lade det stå som det er: en lille status-rapport på livet!

KH Lisbet


16 kommentarer:

  1. Håber annekset snart foralvor er et plus på kontoen.
    ked af du ikke fik dine bløde overgange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annette! Ja, bløde overgange har en dejlig klang - i hvert fald for mig.

      Slet
  2. Og status-rapporter er gode uanset. Det fjerner uvishedens digterier. Jeg havde nu ellers digtet at annekset nu var fuldt indtaget, haven groet op omkring det og at du inviterer på te (: Mon ikke snart du kommer dertil alligevel. Ting Tager Tid. Og det er også okay. Nyd det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, dine digterier passer skræmmende præcist med, hvor jeg selv havde forventet at være på nuværende tidspunkt :o) men ja Ting Tager Tid!

      Slet
    2. Se bare! Fokus fejler ingenting - så skal du bare arbejde lidt med det der Tråmlodigehd (Se jeg kan ikke engang selv stave til det - hehe).

      Slet
    3. Ved du hvad, jeg har gentaget din kommentar for mig selv så mange gange, siden jeg læste den i går: Ting tager tid. Det er okay. Nyd det!
      Tak <3 men ja tålmodighed kan virkelig være svært - at stave til! ;)

      Slet
  3. Det er også fint at få en statusrapport fra dig. Jeg håber påskesolen vil skinne ind i annekset og give lidt varme og gode stunder.
    God påske!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Elna! Må påskesolen også skinne hos dig :)
      Kh Lisbet

      Slet
  4. Dejligt at høre fra dig - og tak for din virkelig søde kommentar om mine drenge på Instagram. Jeg håber, at annekset og du får flere og flere gode timer sammen. Jeg synes i hvert fald at første skridt er, at du er klar over problemerne og anerkender det og arbejder med det. Det er sejt! Kh. Birgitte

    SvarSlet
  5. Velbekomme Birgitte. Den gav helt sig selv den kommentar. Jeg synes virkelig de ser ud til at være nogle skønne drenge! Tak, det er jeg også sikker på vi gør annekset og jeg - med tiden!
    Kh Lisbet

    SvarSlet
  6. Dejligt - tak for din statusrapport, Lisbeth. Det er godt at vide, ´hvor´ du er. Også selvom du kunne have det bedre. Så er du på vej, som du skriver. Og jeg ønsker dig en god - og sej - rejse derhen. For det synes jeg, du er. Jeg kan meget bedre li´, at blogindlæg er ærlige. At de ikke nødvendigvis behøver indeholde positive twister. Og dem, som skriver - nu, dig - har vel også brug for at blive rummet, der hvor du er?
    Flotte fotos, i øvrigt, hvordan laver du egentlig dem?
    Stort knus og god påske til dig og dine.
    Fra Laila





    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila
      Som altid skønt at høre fra dig! Jeg manipulerer aldrig teksten, så den fremstår positivt, men jeg kan mærke, at det er mere sårbart bare at skrive lidt som her a la "same, same, nye problemer, never ending story" end når jeg er i et lidt mere optimistisk kampberedt humør. Brygger lidt på et indlæg om det;) men du har (som så ofte) helt ret.
      Hehe, det med billederne. Jeg er en doven fotograf. Benytter kun automat indstillinger og beskærer eller redigerer aldrig mine billeder! Lægger dem altid bare op som de er:)

      Påskeknus fra Lisbet

      Slet
  7. Kære Lisbet! Jeg er lige et smut herinde og har "indhentet" det forsømte...Pyhha, jeg føler virkelig, virkelig med dig - tanken om; længslen efter et "nemt og enkelt" liv. Jeg ved, hvad du mener - jeg tænker tit på, hvordan det nu var at vågne op og have en dag uden smerter, uden træthed...og jeg kan simpelthen ikke huske det. Jeg husker ikke, hvordan det føltes den gang for efterhånden 15 år siden. Og jeg kan blive bitter og irriteret på mig selv over, at jeg ikke dengang værdsatte det; at jeg IKKE var møgtræt hele tiden og IKKE havde smerter. Argh, se nu her hvordan min kommentar arter sig - det er altså bare ikke altid, at man kan fokusere på det positive. Jeg elsker det faktum ved din blog, at du skriver tingene, som de er. Færdig bum basta. Det er som det er. Ikke noget pynt. Ej, nu har jeg skrevet mig selv ind i et hjørne - hahaha, ved ikke hvad jeg vil sige andet end at jeg har sympati for dig, og jeg håber virkelig det bedste. Der er SÅ meget godt og så mange gode og skønne ting her i livet, men nogle dage skinner de bare ikke så kraftigt igennem som andre. Det tror, at vi må lære at acceptere....vi er også nogle gange bare nødt til at forholde os til, brokke os over og blive sure på de trælse ting. De skal jo ud af systemet på en eller anden måde :-) Fortsat god "kamp", rejse eller hvad det nu hedder - og tak fordi du deler. Mange kærlige kram fra mig til dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lilly.
      Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg virkelig glad for! Jeg har det som dig, jeg kan heller ikke genkalde mig følelsen af ikke at være træt og at være smertefri overhovedet. Det er noget mærkeligt noget det med at værdsætte ting, men både du og jeg har jo været ret unge og der tager man jo (heldigvis) sundhed for givet!
      Tak for alle dine gode ord og fordi du fortæller. Det værdsætter jeg rigtig meget!
      Stort knus Lisbet

      Slet
    2. <3 <3 <3 til både dig og Laila :)

      Slet