lørdag den 27. maj 2017

Foto-kurset ingen har bedt om!


Overskriften er klart ironisk ment, for virkeligheden er, at jeg ikke ved noget om at fotografere! Jeg hygger mig nu meget godt med det alligevel, så jeg tænkte, at jeg vil skrive lidt om, hvad der fungerer for mig.

Jeg købte et kamera, da jeg begyndte at blogge, fordi alle de blogs jeg på det tidspunkt fulgte havde billeder. Jeg tænkte slet ikke over, at det kunne være anderledes. Jeg var rigtig glad for mit kamera lige fra begyndelsen, men brugte ikke mange minutter på at sætte mig ind i, hvordan det fungerede  - eller på at lære om fotografering i det hele taget.

Mit kamera har en generel automatfunktion, en indstilling beregnet til portrætter - og en til blomster. Det er de eneste, jeg nogensinde bruger. Hvad kameraet ellers kan, ved jeg ikke rigtig noget om.

Jeg redigerer aldrig mine billeder. De er aldrig beskåret eller behandlet på nogen måde. Jeg lægger dem altid bare op, som de er. Hvis de ind i mellem ser lidt kunstneriske eller manipulerede ud, er det altid et tilfælde. De kom bare til at se sådan ud, da jeg tog billedet. Det er ikke fordi, det er svært at redigere i en basic version. Jeg gider bare ikke :0)

Jeg har ikke en masse viden om fotografering, men jeg har nogle ting, jeg er blevet glad for og som jeg ofte benytter mig af:

- Jeg kan godt lide at tage billeder i modlys. Det kommer der ofte nogle smukke billeder ud af. Ikke mindst af blomster, som jo er det, der primært finder vej til bloggen.

- Jeg kan godt lide at fotografere i solskin. Solstrejf og skyggevirkninger klæder meget ofte billeder!

- Jeg kan sagtens finde på at skyde 20-30 billeder af det samme motiv. Fra lidt forskellige vinkler, men ellers lige efter hinanden. Så er der som regel nogle, der bliver rigtig dårlige, men ofte også nogle, der bliver gode.

- Jeg går ikke så meget rundt og fotograferer på må og få, men når jeg ser et motiv, som for eksempel når solen rammer en lille klynge blomster på en bestemt måde, henter jeg ind i mellem mit kamera.

- Mine billeder har nok ofte et lidt casual tilfældigt look, tror jeg. Det er som nævnt ikke resultatet af dygtig redigering fra min side, men skyldes at de ofte er lidt tilfældige! Jeg kan ikke sidde på hug på grund af beskadigede hofter, så når jeg fotograferer lave planter, stikker jeg bare kameraet ned i formodet højde - og trykker på knappen. Jeg tjekker selvfølgelig undervejs, at jeg nogenlunde rammer mit motiv, men jeg synes ofte, der er en skøn stemning på de billeder, jeg har taget på den måde.    

Nu får jeg det måske til at lyde, som om alt er tilfældigt. Det er alligevel heller ikke rigtigt. For jeg fotograferer naturligvis de motiver, jeg synes er smukkest og jeg er omhyggelig, når jeg udvælger billeder. De billeder, jeg vælger, er altid dem, der har en stemning eller følelse over sig, jeg godt kan lide. Dem jeg intuitivt synes om. Det er ikke de mest "korrekte" og pæne.
Desuden har jeg beundret andres fotos. Det er ikke noget, jeg har gjort bevidst, men jeg tror, at jeg på den måde har udviklet en fornemmelse for, hvad jeg personligt synes er smukt.

Slut med tips, tricks, hemmeligheder og fifs her fra denne glade amatør. Ligger man inde med nogle tricks, er man meget velkommen til at dele dem i kommentarfeltet. Pointen med indlægget her må helt klart være, at man kan få rigtig megen glæde af sit kamera, også selvom man teknisk er både uvidende og doven, hvis bare man fotograferer med hjertet :-)



tirsdag den 16. maj 2017

Jeg forstår ikke forskellen på personlig og privat?




Det er meget muligt, at jeg bare kan google, men det er sjovere at spørge jer :) Spørgsmålet er, som overskriften kraftigt antyder, hvad forskellen er på, at noget er personligt og at noget er privat?

Jeg ved ikke, om jeg er stødt på det andre steder i livet, men herinde i bloggerlandet er det en almen sandhed. En regel alle kender og som der ofte bliver refereret til: man deler personligt (hvis man har lyst) men aldrig privat.

Her er det så, at jeg må sige, at jeg aldrig helt har forstået det. Hvis privat er det, der ikke kommer andre ved, er det vel det samme som, at noget er for personligt til at dele? Hvorfor er det ikke bare forskellige grader af, hvor personlig man har lyst til at være? Hvorfor er privat en helt anden kategori? Handler det mest om emner? eller om måden man skriver om dem på? Det er meget svært, kan I nok høre :o)

Det sker, at jeg støder på skriverier, der efterlader mig med en følelse af, at skribenten har overskredet en usynlig grænse. At det er - ja for privat, men det er alligevel en vag beskrivelse. Selv har jeg ting, jeg af den ene eller anden grund, ikke fortæller nu, men sagtens kan forestille mig at dele på et senere tidspunkt. Men det siger jo ikke noget om, hvorvidt disse emner er personlige eller private, men er blot et udtryk for, hvor jeg pt. er henne i forhold til dem.

Jeg synes ikke, det er svært at finde den tone, jeg har lyst til at skrive i herinde. Det giver egentlig meget sig selv, så det skal ikke forstås som udtryk for en personlig krise. Jeg undrer mig bare over, at jeg tilsyneladende ikke forstår det indlysende. So enlighten me, please :-)