tirsdag den 16. maj 2017

Jeg forstår ikke forskellen på personlig og privat?




Det er meget muligt, at jeg bare kan google, men det er sjovere at spørge jer :) Spørgsmålet er, som overskriften kraftigt antyder, hvad forskellen er på, at noget er personligt og at noget er privat?

Jeg ved ikke, om jeg er stødt på det andre steder i livet, men herinde i bloggerlandet er det en almen sandhed. En regel alle kender og som der ofte bliver refereret til: man deler personligt (hvis man har lyst) men aldrig privat.

Her er det så, at jeg må sige, at jeg aldrig helt har forstået det. Hvis privat er det, der ikke kommer andre ved, er det vel det samme som, at noget er for personligt til at dele? Hvorfor er det ikke bare forskellige grader af, hvor personlig man har lyst til at være? Hvorfor er privat en helt anden kategori? Handler det mest om emner? eller om måden man skriver om dem på? Det er meget svært, kan I nok høre :o)

Det sker, at jeg støder på skriverier, der efterlader mig med en følelse af, at skribenten har overskredet en usynlig grænse. At det er - ja for privat, men det er alligevel en vag beskrivelse. Selv har jeg ting, jeg af den ene eller anden grund, ikke fortæller nu, men sagtens kan forestille mig at dele på et senere tidspunkt. Men det siger jo ikke noget om, hvorvidt disse emner er personlige eller private, men er blot et udtryk for, hvor jeg pt. er henne i forhold til dem.

Jeg synes ikke, det er svært at finde den tone, jeg har lyst til at skrive i herinde. Det giver egentlig meget sig selv, så det skal ikke forstås som udtryk for en personlig krise. Jeg undrer mig bare over, at jeg tilsyneladende ikke forstår det indlysende. So enlighten me, please :-)  


 

23 kommentarer:

  1. Hmm ... Det tror jeg ikke jeg kan! :)
    Godt spørgsmål du stiller - Faktisk har jeg aldrig tænkt over det, før du skrev om det her i indlægget. Jeg følger lige med i de kommende kommentarer, da jeg heller ikke kender forskellen eller har en defintion af de 2 ord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, det er jo ikke fordi det er vildt vigtigt heller. Vi ser, om vi bliver klogere :)

      Slet
  2. Ville ønske jeg kunne oplyse dig Lisbet:-) Men jeg har selv tænkt det samme, hvad forskellen egentlig er, har dog heller ikke googlet.

    Tænke tænke.....Jeg tror det er meget individuelt hvad man finder personlig og hvad man finder privat. Måske der også er en "modningsproces" for den enkelte, i at det der på et tidspunkt var privat, går hen og bliver personlig.....hmmm aner det ikke, så følger med i oplysnings processen :-)

    PS måske jeg googler om lidt;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har også lidt lyst til at google ;)

      Slet
  3. Personligt siger noget om dig, privat siger for meget. Personligt er i min optik også i højere grad koblet op på meninger og følelser, hvor privat er mere hæftet op på konkrete hændelser, forløb, oplevelser. Som jeg ser det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide den første sætning... OK, det giver mening. Tak :)

      Slet
    2. Jeg hopper på denne sætning: "Personligt siger noget om dig, privat siger for meget".

      Jeg har aldrig tænkt over eller haft behov for en definition af personlig og privat. Jeg vil tro at det er meget individuelt hvad man lægger i ordene. Men ovenstående sætning fra Maudes kommentar, giver mening for mig.

      Slet
    3. Jeg har ligesom KS ikke tænkt så meget over det. Jeg tror også, det er meget individuelt. For mig, så er det en afvejning, hvad jeg vil dele (både på Facebook og bloggen). Jeg har f.eks. delt det med min kræft (i begrænset omfang) på bloggen, men ikke på FB eller Instagram. Måske jeg ændrer mening en dag og skriver det ud til alle... Jeg tror på, at grænserne er meget flydende. Kh. Birgitte

      Slet
    4. Man kan også sige, at omstændighederne bag det personlige ofte er privat. Hvis jeg nu skal tage et eksempel fra min egen blog, kan det passende være da min far døde for et år siden. Hvad jeg ikke flashede dér (men nu her...) var, at vores familie er røvkompliceret, og at der er sindssygt mange følelser i klemme på mange led og kanter. Det var for mig privat. Hvis jeg skulle have skrevet om det private her, havde jeg fortalt om hvad der var sket i fortiden, og jeg havde fortalt om konflikter og andre ting, der præger vores familie, og som gav det hele en helt anden dimension end det blotte dødsfald. De helt præcise årsager til min sorg var altså private. Men at jeg oplevede et tab og var ked af det, var personligt, og det skrev jeg om.

      Slet
    5. KS/: Ja det er en god sætning. Det er heller ikke noget personligt behov jeg har, men jeg er stødt på formuleringen flere gange igen indenfor de sidste par uger. Nu ved jeg så lidt mere om, hvad folk mener, når de skriver det :)

      Slet
    6. Birgitte: Maude skrev det blandet andet til dig som råd for nylig, så jeg. Ja tænker også at det både er meget individuelt og at grænserne er flydende i praksis.

      Slet
    7. Maude: Tak fordi du tegner og fortæller! Jeg kan sagtens følge logikken i det du skriver, så måske har jeg bare stirret mig lidt blind på selve sætningen. Du flashede jo dog lidt dengang ved at skrive (i generelle vendinger) om dit og din fars komplicerede forhold, hvilket jo gjorde det til et helt andet indlæg, end hvis du slet ikke havde nævnt det... Det er vel det, der er vores dilemma nogle gange, at det interessante nogle gange ligger på grænsen mellem de to ...

      Slet
    8. PS: en lidt pudsig ting er, at de mest private ting, man ved om andre bloggere typisk er noget, de har skrevet som kommentarer på andres blogs, fordi det er lidt længere fra hjemme :)

      Slet
    9. Ja, det er faktisk meget sjovt!! :-)

      Slet
  4. Hej Lisbet. Jeg har ikke forholdt mig til det private kontra det personlige i forhold til at blogge. Måske er det fordi, jeg ikke selv har en blog og derfor er i en anden situation. Men jeg har lyttet til dig og jer, der har haft det oppe at vende på forskellige måder på jeres blogge. Jeg husker, vi lærte og diskuterede de to begreber på seminariet, men 12 år efter og en hjernesygdom til, er det så lidt jeg husker. Umiddelbart - hvis jeg kan svare dig - bliver det i forhold til pædagogik: At du kan fx sagtens - og det er vældig vigtigt i det fag - være tydelig omkring dine personlige værdier i fht dit arbejde. Verbalt som nonverbalt. Eller den institutions værdier, du arbejder udfra. Uden at du er privat. Det er personlig kontra privat. Det kan blive krænkende - eller slet ikke relevant i situationen - for børn og unge - og andre - hvis man som lærer eller pædagog fortæller for meget privat - fx om hvordan man er kommet frem til sin værdi. Man kan fortælle i glimt - gi´ noget af sig selv - som man gør det i et naturligt liv og arbejdsliv, men det er en hårfin balance.
    Og det tænker jeg det også er her i bloggerlivet. Tak fordi du stiller så gode spørgsmål.
    Knus til dig, Lisbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Laila
      Tak fordi du fortæller. I er meget enige tænker jeg. Ja, det er den der balance. For det er mest givtigt og interessant, hvis man ikke holder sig alt for langt på den sikre side - synes jeg.
      Knus!

      Slet
  5. Jeg tolker det på samme måde som Maude :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svar :) Næste gang jeg støder på vendingen i det store bloggerland, ved jeg præcis, hvad der menes ;)

      Slet
  6. Godt spørgsmål... tror Maude er i de på noget.
    For de to ord dækker jo over det samme
    tænker også lidt på det som Laila... men det kommer måske af min læreruddannelse.

    Jeg fortæller jo meget personligt på min blog, men er meget forsigtig med private oplysninger, derfor ingen billeder af mig f.eks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var godt Maude lige tog opgaven på sig :) Jeg kan godt se, at for meget privathed ikke dur i lærerjobs og lign.
      Jeg gør jo i virkeligheden det samme selv: fortæller personligt, men har aldrig skrevet på bloggen hvilken by jeg bor i f.eks. :)

      Slet
  7. Jeg har tænkt meget over det samme, og har nok svært at definiere. Men jeg synes som mange andre, at Maude har formået at forklare det på en meget god måde. Personligen har jeg ikke så meget lyst at dele med af min familie, da jeg føler at det er privat på en eller anden måde. Men jeg har delet med af følelser når jeg selv har følt mig totalt forvirret over livet - det må gå under personligt. Spændende dialog, du fik gang i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du vil være med :) Det er egentlig lidt sjovt at følelser ofte er delbare, men jeg har det på samme måde, mens familie er mere privat. Det er jo ikke dem, der har valgt at blogge.
      Ja, det er så hyggeligt, når der opstår en snak i kommentarfeltet!

      Slet
  8. Grænsen går vel der, hvor man bliver "for meget". Hvor det bliver for selvudleverende - for blottet. Hvor jeg får udstillet for meget af mig selv. Det er noget der er afhængigt af relationen. Der skal være en gensidighed, så jeg ikke efterlader mig selv for åben og sårbar.
    Disse begreber er normalt noget jeg bruger i forbindelse med terapeutisk arbejde. Her handler det for mig om, at jeg ved at blive for privat, får flyttet fokus over på mig selv som terapeut. Det kan ende i en situation, hvor min klient (er ikke så glad for det ord) kan føle et ansvar for at tage sig af mig. Så er det pludselig mig det handler om, og så har jeg overskredet grænsen.
    Som blogger er der jo ikke denne direkte relation. Her sender man noget ud i verdenen, uden at vide hvordan det bliver modtaget. Man skriver vel også ofte også som en form for refleksion - og med håbet om at kunne hjælpe andre i deres proces. Hvis jeg sætter min læser i forlegenhed, så har jeg overskredet grænsen. Hvis jeg føler mig ubehageligt til mode - for blottet, sårbar og eksponeret. Så har jeg overskredet grænsen.
    For mig er grænsen for hvornår jeg er "for meget" afhængig af min relation til den anden. Samtidig er det også afhængig af, hvor jeg er med mig selv. Og det er jo noget det under konstant forandring.

    SvarSlet